Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende
Forfatter: Carl Witt
År: 1916
Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag
Sted: Ribe
Udgave: 2. Oplag
Sider: 71
Pris 3 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 65 —
som vi jo alle ved, er Kritiken ofte meget spids, og man generer
sig ikke heller for Antydninger, der slet ikke vedrører Sagen.
At en saadan Toupet frem for alt fordrer en nøjagtig Maaltag-
ning og et fast Hold, er selvfølgelig. Endvidere maa man iagttage,
at Haarlinien paa Panden nøje svarer til den naturlige Linie; thi
naar Toupet’ens Kant paa Panden bliver for spids eller for stump
udført, fremkalder det al Tid et una-
turligt Indtryk. Dersom man laver
Monturen færdig paa en Gibsmodel,
da kan man garantere for, at Tou-
pet’en vil komme til at sidde. Men
det gælder jo ogsaa om, at den be-
holder dens gode Sæde, og dette
afhænger udelukkende af, om man
anvender det rigtige Stof. Dertil
egner sig bedst Haargaze, det er et
tæt Væv, der fremstilles af Menne-
skehaar. Dette Stof er, naar Arbej-
det er færdigt, næsten uopslideligt,
men for Arbejderen, der ikke er
vant til dette Stof, foraarsager det
mange Vanskeligheder, fordi Ma-
skerne paa Grund af den løse Væv-
ning trækker sig saa let. Dette kan
man imidlertid forhindre ved at
Afb. 1.
overtrække Stoffet efter Paasynin-
gen med Slørtyll af Silke. Som Afb. 1
i hele dens Runding. Klæbestederne
viser, er Monturen lukket
danner ligeledes et sluttet
Hele, thi paa denne Maade holder Faconen sig bedre.
Har man monteret Omfanget af Toupet’en med Baand Nr. Vs,
bliver den inderste Rand af Klæbestederne besat med det samme
Baand, hvorefter Baandforbindelserne og Lægene syes. Klæberummet,
der nu er imellem begge Baandene, bliver dernæst udfyldt med
Silkegaze, idet man sirligt syer dette paa de inderste Baandkanter,
derefter bliver denne Flade overspændt med Fiskeblære og heftet
fast paa Midten af Baandet. Efter dette klipper man Gazen saavel
som Fiskeblæren saa langt af paa de yderste og inderste Rande, at
disse Stoffer hverken staar udenfor eller indenfor, derved danner
Baandene Grænsen. Nu fjerner man de inderste Stifter og over-
spænder hele Grunden med Tambourerings-Stoffet, dette syer man
da fast paa den inderste Kant af det yderste saavel som af det in-
Haandbog i Haararbejde.
5