Hvorledes man laver gode Billeder
En Bog for Amatørfotografer
År: 1917
UDK: 77 Hvo TB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158 BRUGEN AF FAR VEFILTRE (GULSKIVER)
Billedet med Faarene Side 154 er ligesom det med Bækken
Side 156 et Landskabsmotiv, men Faarene anbringes i Gruppe 2,
fordi det er et almindeligt Landskab med Himmel, hvori den største
Del af Motivet belyses direkte af denne, medens Bækken sættes
i Gruppe 3, fordi Billedet praktisk talt ingen Himmel har og
indeholder flere mørke end lyse Farver.
Gadescener indeholder i Reglen mange mørke Toner, og hvis
man ikke ved Eksponeringen tager Hensyn til disse, vil Dele af
Forgrunden blive gengivet uden Detailler.
Udendørs Portrætter skal altid optages i Skygge, for at man
kan undgaa sammenknebne eller skæve Øjne og den grelle Kon*
trast mellem belyste og ubelyste Dele af Ansigtet.
Billedet øverst Side 157 er optaget under gunstige Forhold.
Børnenes Ansigter er jævnt belyst, fordi de var i Skygge af
Bygningen og dog fik uhindret Lys fra selve Himmelhvæl=
vingen.
Portrætter bør aldrig optages under Træer, Halvtage eller i
Buegange, fordi Ansigterne saadanne Steder kun bliver belyst fra
den ene Side, og Sidelys alene i Reglen ikke giver gode Resulta;
ter ved Portrætoptagelser. Baade Oven* og Sidelys er nødven;
digt for at faa tilfredsstillende Lighed.
Det nederste Billede Side 157 er ikke noget Portræt. Det
er et Billede, som fortæller en Historie, et Genrebillede, og man
ser ikke Drengens Ansigt. Billedet blev valgt til Illustration,
fordi det hører til dem, som ofte bliver optaget i Skyggen med
samme Eksponeringstid som ude i Solen. Det indeholder stærke
Kontraster mellem Lys og Skygge. Var det eksponeret efter
Gruppe 4, vilde Kontrasterne være blevet mindre, og man
havde faaet et blødere Billede med flere Detailler.
BRUGEN AF FARVEFILTRE
(GULSKIVER)
Dagslyset kaldes hvidt og indeholder alle Farver. Naar en
hvid Lysstraale passerer gennem et Prisme, brydes den, men da
ikke alle Farverne brydes lige meget, skilles de fra hinanden og
nogle af dem bliver hver for sig synlige. De Farver, som vi
saaledes kan skelne, er violet, blaat, grønt, gult orange og rødt.
Foruden disse indeholder Sollyset ogsaa Straaler, som normalt
er usynlige, men som man kan gøre synlige ved Hjælp af sær?
lige Apparater. Disse Straaler kaldes ultraviolette og infrarøde.