Hvorledes man laver gode Billeder
En Bog for Amatørfotografer

18 EKSPONERING Den almindelige fotografiske Plade er mest følsom for violet, lidt mindre for indigo og saaledes videre; naar vi nærmer os den anden Ende af Spekteret, paavirker gult og orange kun Pia? den meget lidt, og rødt næsten slet ikke. Paa den ortokromatiske Plade eller Film er denne Fejl for* mindsket, saa der faas rigtigere Tonværdier; 0: Emulsionen er blevet gjort lige eller omtrent lige følsom for flere Farver. Ortokromas Lad os tænke os, at De vil tage et Billede med tismens et Blomsterbed i Forgrunden; nogle Blomster er Betvdnins Su^e’ °S andre er mørkeblås. Pladen er ikke orto? 7 ’ kromatisk, og paa Grund af denne Mangel vil Billedet fremtræde med de gule Blomster meget mørkere end de blaa, skønt de gule er lysest for Øjet. Pladen giver med andre Ord ikke de rigtige Tonværdier i det færdige Billede. Den fuldstændig ortokromatiske Plade eller Film retter denne Fejl og gengiver Farverne (Tonværdierne) i det rette indbyrdes Forhold. Paa samme Maade gengiver den ortokromatiske Film Skyer bedre, idet den ikke paavirkes lige stærkt af Skyerne og den klare Himmel, som omgiver disse. I en moderne udstyret Fabrik, som vor, er der ikke nogen som helst Vanskelighed ved at fremstille enhver ønskelig Grad af Ortokromatisme: men det er nødvendigt at anvende denne Mu= lighed med Maade. Vi fremstiller Spekterets Tonværdier. . Eks. en Plade (pankromatisk), der er saa følsom for rødt, at end ikke den mest fuld« komne røde Lampe kan benyttes i Mørkekammeret. Denne Plade maa behandl les ved et yderst svagt, grønt Lys. Det er en Selvs følge, at en saadan Film eller Plade ikke egner sig til almindelig Brug. Den første ortokromati* ske Kodak=Film blev frems stillet i 1903. Indtil da havde vi solgt Hundrede^ Tusinder af orange Mørk;