Hvorledes man laver gode Billeder
En Bog for Amatørfotografer
År: 1917
UDK: 77 Hvo TB
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
UDEFOTOGRAFERING
OPTAGELSER
Naar De er blevet fortrolig med Behandlingen af Kameraet og
dets enkelte Dele og omhyggelig har studeret Afsnittene om Blen?
de og Eksponering, kan De begynde at fotografere.
Der findes naturligvis brugelige Motiver alle Vegne, men vi
vil raade Dem til at begynde med et almindeligt, godt belyst
Landskab og samtidig til lige fra Begyndelsen at notere £or hver
Optagelse: Datum, Klokkeslet, Blende og Eksponeringstid. Naar
De gør det, er det ikke alene lettest at undgaa tidligere begaaede
Fejl, men De vil hurtigt faa nogen Erfaring i at eksponere, hvil*
ket vil være af stor Værdi, naar De begynder paa den vanske«
ligere Opgave, indendørs Optagelser er. Skal De fotografere Per?
soner eller Genstande, som bevæger sig, maa De huske, at Sol*
skin er nødvendig, og at jo nærmere det, der skal fotograferes,
er ved Kameraet, desto kortere maa der eksponeres for ikke at
faa Billedet gjort uskarpt af Bevægelsen.
MOTIVER, DER BEVÆGER SIG
Naar Begynderen forsøger at fotografere Motiver, der bevæger
sig, vil Resultatet sædvanlig blive utilfredsstillende, fordi han
mangler Øvelse i at bedømme Forholdene. Lad os f. Eks. antage,
at han forsøger at fotografere Opløbet paa en Væddeløbsbane.
Han skaffer sig en Plads lige ved Banen, og idet Hestene farer
forbi, tager han dem fra Siden i f. Eks. 5 Meters Afstand og kan
bagefter ikke forstaa, hvorfor Billedet viser sig at være fuldstæn*
dig udvisket. Grunden er følgende: Bruger han et almindeligt
Kamera med Aplanat og Kuglelejelukker, har han eksponeret i
ca. Vgo Sekund. Dette er tilsyneladende et meget kort Tidsrum,
men regner vi efter, vil vi finde, at en Hest, som løber 1 Kilo*
meter paa 1 Minut, tilbagelægger V3 Meter paa Vso Sekund, og
det er tilstrækkeligt til at ødelægge Resultatet. Motivets Bevæ»
gelse paa Billedet vil staa i samme Forhold til den virkelige
Bevægelse, som Billedvidden (Apparatets Udtræk) til Afstanden
fra Objektiv til Motiv. Antager vi, at Billedvidden var 15 cm,
faar vi, da Motivet var 5 Meter borte : x : 33 = 15 : 500; x =
1 cm. Det er indlysende, at en Hest, som paa Billedet har bevæ*
get sig 1 cm, er fuldstændig udvisket, og at Billedet er ødelagt.