Hvorledes man laver gode Billeder
En Bog for Amatørfotografer

44 UDEFOTOGRAFERING meter i Timen, medens man maa nøjes med ^400 Sekund til et Eksprestog i fuld Fart. Skal Hjulene tegnes skarpt, maa Hastig* heden fordobles. Et Automobil kan betragtes som et Lokomotiv ved Beregning a£ Eksponeringstiden. Ved en Vinkel paa 45 0 kan almindelig Landevejskørsel tages paa 15—20 Meters Afstand i Viooo Sekund. Ved store Hastigheder er det bedre at forøge Afstanden end at forsøge hurtigere Eksponering. Fordi et Objektiv er meget lysstærkt, skal man ikke føle sig forpligtet til altid at bruge den største Blendeaabning. For at faa den største Dybdeskarphed, 0: den største samtidige Skarphed af nære og fjærne Genstande, skal man bruge den mindste Aab= ning, med hvilken man kan faa et gennemeksponeret Negativ; derved dækker man ogsaa bedst mulige Fejl i Indstillingen. Der er ingen Grund til at skyde Graaspurve med Kanoner, navnlig da man ogsaa har mindre Vaaben. LANDSKABSFOTOGRAFERING Naar Omtalen a£ Kameraets Anvendelse i Praksis blev indledet med Afsnittet om Motiver, som bevægede sig, skete dette fordi saadanne Motiver ofte forekommer i Forbindelse med Landskabs^ optagelser. Er man først fortrolig med Vanskelighederne ved den Art Op« tageiser, kan man lettere bedømme, hvad ens eget Kamera kan bruges til, og hvilke Opgaver man maa lade ligge. Ved Landskabsoptagelser fraraades det i Begyndelsen at have Personer med paa Billederne, da de næsten aldrig passer i Moti= vet, fordi enten Stillingen eller Paaklædningen er forkert. De forskellige Husdyr, Heste, Køer, Faar o. s. v., kan derimod ofte anvendes med Held. Har man Personer med, maa man undgaa, at de ser lige mod Kameraet og søge at faa dem saaledes beskæftiget, at deres Til* stedeværelse paa Billedet er naturlig. Den tekniske Side af Fotografien, Eksponering og Fremkaldelse, er det meget lettere at lære, end den kunstneriske. Medens enkelte Mennesker har en medfødt Sans for, hvad der virker malerisk, maa de fleste derimod ofre betydelig Tid og