Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

103 Ved simple ændringer fås dS - d2F dT ~ dT °§ dT dT2 eller dU _ Td2F dT~ 1 dT2 Da som er systemets varmefylde ved konstante para- dl ‘ d2F o metre, er en positiv størrelse, ses det at $ pi være nega- tiv Helmholtz viser, at F ved det absolute nulpunkt har en d F endelig værdi, samt at ved T=0 bliver uendelig stor, medmindre —™ bliver uendelig lille. Derimod vil produktet d 1 dU TS blive nul ved T=0, selv om er endell§- 01 Idet reversibilitet er forudsat, har man d Q = T d S; er temperaturen konstant, fås dQ = d(TS). Ved at gå ud fra en vis normaltilstand får man altså Q = T S. Heraf ses, at den bundne energi TS er den varmemængde, som man ved temperaturen T må tilføre legemet for at forøge dets entiopi med S. 98. Helmholtz indforer ved denne lejlighed begreberne ord- net og uordnet bevægelse. Den »levende kraft«, som vi træffer i mekaniken, kan kaldes ordnet bevægelse, idet bevægede masse- dele, der ligger nær hverandre, har samme eller omtrent samme hastigheder. Ved uordnet bevægelse forstår man en sådan, hvor en massedels bevægelse ikke har nogen lighed med sine naboers. Idet varmen antages at hore til den sidste slags, forstår man at det kun tildels er muligt at forvandle varme til arbejde, og man kan betragte entropien som et mål for uordenen. Det vises endelig, at ved alle isoterme forandringer ydes arbejde kun på bekostning af den frie energi, medens den bundne energi ændrer sig på bekostning af den tilforle eller af- givne varme. Ved alle adiabatiske forandringer ydes arbejde på bekost- ning af både den frie og den bundne energi. I alle andre tilfælde kan man opfatte sagen således, at alt