Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
Ved simple ændringer fås
dS - d2F
dT ~ dT °§ dT dT2
eller
dU _ Td2F
dT~ 1 dT2
Da som er systemets varmefylde ved konstante para-
dl ‘ d2F o
metre, er en positiv størrelse, ses det at $ pi være nega-
tiv Helmholtz viser, at F ved det absolute nulpunkt har en
d F
endelig værdi, samt at ved T=0 bliver uendelig stor,
medmindre —™ bliver uendelig lille. Derimod vil produktet
d 1 dU
TS blive nul ved T=0, selv om er endell§-
01
Idet reversibilitet er forudsat, har man d Q = T d S; er
temperaturen konstant, fås dQ = d(TS). Ved at gå ud fra
en vis normaltilstand får man altså Q = T S. Heraf ses, at
den bundne energi TS er den varmemængde, som man ved
temperaturen T må tilføre legemet for at forøge dets entiopi
med S.
98. Helmholtz indforer ved denne lejlighed begreberne ord-
net og uordnet bevægelse. Den »levende kraft«, som vi træffer
i mekaniken, kan kaldes ordnet bevægelse, idet bevægede masse-
dele, der ligger nær hverandre, har samme eller omtrent samme
hastigheder. Ved uordnet bevægelse forstår man en sådan, hvor
en massedels bevægelse ikke har nogen lighed med sine naboers.
Idet varmen antages at hore til den sidste slags, forstår man at
det kun tildels er muligt at forvandle varme til arbejde, og man
kan betragte entropien som et mål for uordenen.
Det vises endelig, at ved alle isoterme forandringer ydes
arbejde kun på bekostning af den frie energi, medens den
bundne energi ændrer sig på bekostning af den tilforle eller af-
givne varme.
Ved alle adiabatiske forandringer ydes arbejde på bekost-
ning af både den frie og den bundne energi.
I alle andre tilfælde kan man opfatte sagen således, at alt