Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
104 ydre arbejde ydes på bekostning af den frie energi, medens et- hvert varmetab sker på den bundne energis bekostning, og ende- lig ved enhver temperaturstigning i systemet går fri energi over til bunden energi. Det sidste kan ved irreversible processer også ske derved, at fri energi iorvandles til levende kraft og denne ved gnidning eller på lignende måde delvis eller helt bliver til varme. Et exempel vil kunne oplyse ovenstående. En luftmasse er sammentrykket i en cylinder. Hvis nu luften udvider sig isotermt og samtidig udforer et arbejde, vil U være uforandret, eftersom en luftarts totale energi ikke afhænger af rumfanget. Derimod vil luftens entropi voxe på grund af rumfangets for- øgelse, altså bliver leddet T S større, F ligeså meget mindre (se (57)). Hvis man omvendt sammentrykker en luftmasse isoterm!; formindsker man dens entropi, altså også leddet T S; da U bliver uforandret, forøges F i samme grad. Lader man luftmassen udvide sig adiabatisk og samtidig udfore et arbejde, vil den tære både paa sin frie og sin bundne energi; totalenergien U = F -f- T S vil da selvfølgelig aftage. 99. Nernst anvender i sin »Theoretische Ghemie« hyppigt en relation af samme udseende og lignende indhold som Helm- holtz’ lign. (59), nemlig dl...................(6(l) hvor A er et det maximale arbejde, som en isoterm proces ved temperaturen T kan yde, altså lig formindskelsen i fri energi, U den samtidige formindskelse i systemets totalenergi. Julius Thomsen målte som bekendt storreisen U ved en mængde kemiske processer. J. N. Brønsted har foretaget en række af undersøgelser med reversible elementer; ved at måle den elektromotoriske kraft finder man A, som er det maximale arbejde, den stromfrembringende reaktion kan yde, altså lig af- finiteten. Elementets elektromotoriske kraft E er nemlig el mål for den energi, der udvikles, når elementet afgiver elektrici- tetsmængden 1. Kun når de forskellige modstande er uendelig små, kan denne energi fuldstændig blive til arbejde; den er alt-