Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
ydre arbejde ydes på bekostning af den frie energi, medens et-
hvert varmetab sker på den bundne energis bekostning, og ende-
lig ved enhver temperaturstigning i systemet går fri energi over
til bunden energi.
Det sidste kan ved irreversible processer også ske derved,
at fri energi iorvandles til levende kraft og denne ved gnidning
eller på lignende måde delvis eller helt bliver til varme.
Et exempel vil kunne oplyse ovenstående. En luftmasse
er sammentrykket i en cylinder. Hvis nu luften udvider sig
isotermt og samtidig udforer et arbejde, vil U være uforandret,
eftersom en luftarts totale energi ikke afhænger af rumfanget.
Derimod vil luftens entropi voxe på grund af rumfangets for-
øgelse, altså bliver leddet T S større, F ligeså meget mindre (se
(57)). Hvis man omvendt sammentrykker en luftmasse isoterm!;
formindsker man dens entropi, altså også leddet T S; da U bliver
uforandret, forøges F i samme grad.
Lader man luftmassen udvide sig adiabatisk og samtidig
udfore et arbejde, vil den tære både paa sin frie og sin bundne
energi; totalenergien U = F -f- T S vil da selvfølgelig aftage.
99. Nernst anvender i sin »Theoretische Ghemie« hyppigt en
relation af samme udseende og lignende indhold som Helm-
holtz’ lign. (59), nemlig
dl...................(6(l)
hvor A er et det maximale arbejde, som en isoterm proces ved
temperaturen T kan yde, altså lig formindskelsen i fri energi,
U den samtidige formindskelse i systemets totalenergi.
Julius Thomsen målte som bekendt storreisen U ved en
mængde kemiske processer. J. N. Brønsted har foretaget en
række af undersøgelser med reversible elementer; ved at måle
den elektromotoriske kraft finder man A, som er det maximale
arbejde, den stromfrembringende reaktion kan yde, altså lig af-
finiteten. Elementets elektromotoriske kraft E er nemlig el
mål for den energi, der udvikles, når elementet afgiver elektrici-
tetsmængden 1. Kun når de forskellige modstande er uendelig
små, kan denne energi fuldstændig blive til arbejde; den er alt-