Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

115 til luftarten afgivne varme fuldstændigt forvandles til arbejde, uden at ellers nogen energiomsætning finder sted. Herimod lader intet sig indvende. Ligeså sikkert er det dog, at man ikke kan forvandle ubegrænsede varmemængder fuldstændigt til arbejde. Efter en vis udvidelse kan luften ikke arbejde mere; for atter at blive arbejdsdygtig må den sammentrykkes. Den 2. hovedsætning finder efter Plancks opfattelse sit væsentligste udtryk i forskellen mellem reversible og irrever- sible processer. Reversible processer er ideale grænsetilfælde, som har stor teoretisk interesse. I virkeligheden er ethvert na- turfænomen irreversibelt; man kan nemlig aldrig helt undgå gnidning, värmeledning eller andre irreversible ledsagere. Det er derfor ikke muligt at vende en proces fuldstændigt om, så- ledes at alle legemer, der har deltaget i processen, bringes til- bage i den oprindelige tilstand. Da den 2. hovedsætning er et erfaringsresultat, må man, for i det hele at kunne tale om et bevis for den, lægge en erfa- ringssætning til grund, hvorfra den lader sig udlede. Planck stiller følgende sætning i spidsen: »Det er umuligt at konstruere en periodisk virkende maskine, som ikke har anden virkning end løftning af en byrde og afkøling af en varmebeholder«. Her fastslås umuligheden af et perpetuum mobile af 2. art. Udfra dette grundlag beviser Planck den 2. hovedsætning i den sæd- vanlige form, nemlig at enhver i naturen forekommende fysisk eller kemisk proces forløber således, at summen af entropierne hos alle de legemer, der deltager i processen, bliver foroget; i grænsetilfælde, nemlig for reversible processer, bliver summen uforandret. Planck erkender, at hans bevis i virkeligheden har samme udgangspunkt som det, Clausius, Will. Thomson eller Maxwell har brugt; han har kun foretrukket ovenstående form på grund af dens iøjnefaldende betydning for tekniken.