Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

114 dersom den kemiske proces, der giver strøm, medfører rum- fangsformindskelse; den vil synke, dersom omsætningen er for- bunden med rumfangsforøgelse. Af disse exempler ser man, at sætningen udtrykker en vis akkommodationsevne i naturen. Sætningen kan derfor være vejledende i mange tilfælde, hvor det kun drejer sig om den kvalitative side af sagen. Planck. 107. At læse Plancks termodynamiske afhandlinger er som at indaande den rene, klare luft. Den termodynamiske literatur findes meget spredt og vækker på grund af sit indhold ikke megen opsigt. Derved kan man forstå, at termodynamikens sætninger ofte er længe om at trænge igennem. Endnu 20—30 år efter massevirkningslovens fremkomst hørte man den ikke nævne; på lignende måde er det gået med flere andre love. Med sin dybe indsigt har Planck formået at bringe klarhed i mange termodynamiske spørgsmål og at åbne nye veje. Hans hoved- værk på dette område »Vorlesungen iiber Thermodynamik« har fået stor betydning, navnlig ved hans undersøgelser af den 2. hovedsætning og de deraf udledede funktioner. Planck* gor opmærksom på, at den 2. hovedsætning ofte fremstilles på den måde, at forvandling af arbejde til varme fuldstændig kan. finde sted, forvandling af varme til arbejde derimod kun ufuldstændigt, idet hver gang en varmemængde forvandles til arbejde, må nødvendigvis en anden varmemængde tjene som kompensation, f. ex. ved at gå fra en højere til en lavere temperatur. Dette er jo rigtigt i visse tilfælde, men ud- gør dog ikke sagens kærne, hvad et simpelt exempel viser. Ud- vider en fuldkommen luftart sig isotermt udforende et arbejde, kan man sige, at den fra varmekilden (f. ex. en stor vandmasse) Vorlesungen iiber Thermodynamik, S. 74.