Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

117 hvoraf TdS — dU> A eller dU — TdS (69) Da udtrykket på venstre side i almindelighed ikke er et totalt differential af en bestemt størrelse, kan man i reglen ikke integrere denne relation, hvilket vil sige, at den 2. hoved- sætning ikke kan give os noget almindeligt udtryk for systemets endelige tilstand, medmindre man kender sådanne ydre be- tingelser, der tillader en integration. Vi skal nu betragte de vigtigste tilfælde. 109. Förste tilfælde. Processen er adiabatisk. Da er Q = 0 og ifølge (66) dU = A, så at (69) giver d S > 0 det vil sige, at systemets entropi enten tiltager eller bliver uforandret. Heraf ses, at en adiabatisk proces ikke behover at være isentropisk; den er det kun, når den tillige er reversibel. Udvider en luftart sig pludseligt uden varmetilførsel, har vi en adiabatisk, men ikke isentropisk proces. Det ses at dersom både Q = 0 og A = 0, får man også dS>0; i et isoleret system kan entropien altså aldrig aftage. 110. Andet tilfælde. Processen er isoterm. Når tempera- turen holdes konstant, fås af (69) d(U — TS)<A eller d F < A idet U — T S = den frie energi F. For en reversibel proces fås altså dF= A eller F.2— Fr = ^A........................(70) idet systemet går fra tilstand 1 til tilstand 2. Hele det tilforte arbejde bliver til fri energi, eller hele det af systemet udførte arbejde er lig tabet i fri energi. Er F\ = F,, som f. ex. ved en kredsproces, er det ydre arbejde lig nul, hvad man jo også må vente af en isoterm kredsproces.