Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

120 at processen foregår ved höj temperatur, eller ved at S er stor, hvilket er tilfældet med luftarter og fortyndede opløsninger. Dersom nu tilvæxten af TS er forholdsvis stor, vil foran- dringen i U ikke have meget at betyde. Den frie energi kan da godt aftage, processen altså forløbe frivilligt, selv om U tiltager, hvilket jo vil sige, at processen er endoterm. Man forstår nu, at det navnlig er ved de höje temperaturer eller i luftarter og fortyndede oplosninger, at man moder de endo- terme processer. Ved det absolute nulpunkt må alle kemiske processer antages at være exoterme. 113. Planck gör opmærksom på, at de nævnte sætninger angående den frie energi kun gælder for isoterme processer. For at se, hvorledes det går med den frie energi i andre til- fælde, må man differentiere udtrykket F— U— T S: dF=dU—TdS — SdT. Ved at benytte (69) får man dF<A — SdT...................(71) Man ser, at med foranderlig temperatur bliver forbindelsen mellem det ydre arbejde og den frie energi mere indviklet. Er processen reversibel, fås dF=A— SdT. Nu har man den bundne energi B — TS, hvoraf dB = TdSA-SdT eller dB = Q + Sdl Dette udtryk viser, at den bundne energi dels voxer på be- kostning af den tilførte varme Q, dels med störreisen S d T, som tages fra den frie energi (smign. § 98). 114. En luftarts frie energi kan nu let findes. Man ha]- for masseenheden af en luftart U = cu T -4- konstant og S = Ci, log T -|- log v konstant hvoraf