Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

119 konstant tryk, vil den frie energi også aftage. Det arbejde, som kan vindes ved blandingen, er beregnet af Rayleigh*. Ved hjælp af de nye relationer vil vi nu finde dette arbejdes størrelse. For systemet af de to luftarter har man för blandingen Fi = U—TS15 efter blandingen F2=U—TS2, idet processen er isoterm og den indre energi U ikke for- andres. Det maximale arbejde bliver da lig R -R = T(S2-S1). Ifølge § 54 er S2 — Sx = — nx R log c, — n2 R log c2, hvilket efter § 53 er lig /?i R log -•-|- n2 R log —, hvor nr er antallet Pi P2 af molekyler i den ene luftart, n2 antallet af molekyler i den anden, px og p2 luftarternes partialtryk i blandingen, p blan- dingens tryk. Ved hjælp af Mariottes lov får man da c c di p i , »i + v2______ S2 — \ = /?! R 104?--------H n2 R log ------, Pi v2 hvor Pt og v2 er luftarternes rumfang før blandingen, vx -f- v2 blandingens rumfang. Vi får da tilsidst i? i? n r i v1-\-v2 „ ux + v2 R — R — ir R 1 log -----------F /b R 1 log —-— , 1/2 ^2 hvilket stemmer med det af Rayleigh fundne. 112. Af udtrykket for den frie energi F=U—T S kan man drage en meget vigtig slutning. Ved kemiske processer er det ofte således, at ændringen af det förste led U har stor overvægt i forhold til ændringen af det andet led TS. Derfor kan man ofte i stedet for formindskelsen af F sætte formindskelsen af U, det vil sige, at man betragter varmetoningen som et mål for det kemiske arbejde, og man kan for så vidt opstille den sætning, at kemiske processer, der forlober uden ydre arbejde, går i retning af störst varmeudvikling (Berthelots princip). Der gives imidlertid tilfælde, hvor det andet led TS bliver stort, dets ændring ligeledes, så at man ikke kan se bort derfra. Dette kan ske på to måder, enten ved at T er stor, det vil sige, Phil. Mag. 49; 311; 1875.