Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

137 entropien for ethvert kemisk homogent fast eller flydende stof værdien nul. Dette teorem forer til flere mærkelige slutninger, f. ex. at varmefylden cp for ethvert stof af nævnte slags konvergerer imod nul, når temperaturen nænner sig det absolute nulpunkt, lige- ledes at udvidelseskoefficienten for et sådant slof konvergerer imod værdien nul under samme forhold. En mængde målin- ger af varmefylde og udvidelse ved meget lave temperaturer peger i samme retning. Nernsts teorem står i nöje forbindelse med kvanteteorien, som er fremsat 1900 af Planck og udvidet af Einstein m. fl. Af samarbejdet mellem disse nye teorier kan man vente inter- essante resultater. Vor naturopfattelse. 130. Da den 1. hovedsætning, energisætningen, i sin tid var bleven almindelig anerkendt og havde vist sig at om- spænde hele naturlæren, lå det nær at antage, at alle natur- fænomener bestod i bevægelser, af hvilke størstedelen dog ikke kunde iagttages direkte, da de foregik indenfor molekylernes og atomernes område. Hele fysiken skulde altså kunne lien- fores til mekaniken, hvorfor det gjaldt om at efterspore de for- skelligartede bevægelser og udtrykke dem i ligninger. Denne mekaniske opfattelse forte i flere tilfælde til smukke resul- tater, f. ex. i den kinetiske luftteori. I andre henseender var den utilstrækkelig. Så snart man kom ind på vædskers og faste legemers område, blev det van- skeligt eller umuligt ved. hjælp af atomistiske forestillinger at finde almene sætninger. Derimod kunde man ved termodyna- miske metoder beherske alle tre tilstandsformer og finde vig- tige love for smeltning, fordampning, osmotisk tryk, dissocia- tion m. m. Det viste sig altså, at man kunde komme fremad