Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

136 Dette gælder også, dersom ikke alle komponenterne er til- stede i hver fase; potentialerne af de fraværende komponenter vil ikke indgå i fundamentalligningerne for de tilsvarende faser, men antallet af ligninger og antallet af variable vil være det samme som för. Foruden de ovenfor nævnte variable (T, p og koncentra- tionerne) kan man tænke sig andre, f. ex. optiske egenskaber, specielt optisk aktivitet; höjre- og venstredrejende former af el stof må betragtes som forskellige faser af en komponent. An- tallet af uafhængige variable bliver i dette tilfælde forøget med een, altså lig n + 3 — r. Faseloven lyder da F= n + 3 — r........................................(115) Hvis antallet af uafhængige fysiske parametre ialt er k, fås F = n + k — r...................................(116) Af sådanne parametre skal endnu nævnes elektrisk spæn- ding, elastiske kræfter og overfladespænding. I de fleste til- fælde har man kun at göre med to fysiske parametre, nemlig temperatur og tryk. Nernsts teorem. 129. Nernst har 1906 opstillet et teorem,* der lader sig udtrykke således: Ved det absolute nulpunkt har entropien for ethvert kemisk homogent fasi eller flydende stof en værdi, som er uafhængig af stoffets tilstandsform og kemiske modi- fikation. Man kan med Planck gå et skridt videre og sætte den addi live konstant, som udtrykket for entropi indeholder, lig nul. Teoremet lyder da: Ved det absolute nulpunkt har * Planck: Vorlesungen iiber Thermodynamik, 3. Aufl., S. 26(5. Planck: Ufoer neuere thermodynamische Theorien. Pollitzer: Die Berechnung chemischer Afflnitäten nach dem Nernstschcn Wärmetheorem.