Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

135 hvilket ialt giver n (r—; 1) relationer mellem (/? — 1) r -|- 2 variable. Der bliver altså (zz — 1) r + 2 — n(v — 1) = n + 2 — r uafhængig variable. Man siger derfor, at et system af n komponenter i r faser har n + 2 — r frihedsgrader. Kaldes dette antal F, fås F=n + 2 — r.......................(112) Dette er Gibbs’ berömte faselov. F kan selvfølgelig ikke være negativ, altså kan r ikke være större end n -J- 2; man kan derfor også skrive r<n + 2........................(113) det vil sige, al el system af n komponenter höjst kan danne n -j- 2 koexistente faser. Dersom r=n + ‘2, er F—0, ingen variation er mulig; er fasernes antal mindre end n 2, har systemet en vis frihed, det kan existere ved forskellige tem- peraturer, tryk eller koncentrationer. Her antog vi, at alle n komponenter fandtes i hver fase. Hvis dette ikke er tilfældet og mangler f. ex. en af bestand- delene i o faser, får vi foranderlige koncentrationer færre, men samtidig relationer færre mellem /ferne, så at resul- tatet bliver det samme. 128. Et kortere bevis for faseloven lindes i Bryan: Thermodynamics, p. 158. Et system af n komponenter er givel. Eftersom T og p er ens overall og hver komponents potential er ens i alle faser, hvor den forekommer, har vi kun n +2 variable til vor rådighed, nemlig T, p, pt, pit • • • • Pn- Vi har set, al der for hver fases vedkommende mellem disse størrelser existerer en fundamentalligning, som kan skrives p — ep (T, p, Pi, p-2,......pn) (114) I almindelighed kan antallet af betingelsesligninger ikke overgå antallet af variable, så at vi kan slutte, at der i alminde- lighed ikke kan dannes mere end n + 2 faser i ligevægt af n komponenter.