Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
var af mekanisk art, måtte de også være reversible, eftersom
enhver rent mekanisk proces er reversibel. Det viser sig des-
uden, at i de differentialligninger, som udtrykker reversible
processer, findes tidsdifferentialet allid i en lige potens, hvor-
af følger, al tidens fortegn kan vendes om, uden at ligningen
forandres. Dette gælder f. ex. pendulsvingninger og elektriske
svingninger. Herhen hører også de i termodynamiken vel
kendte processer, som i virkeligheden består af lutter ligevægts-
tilstande og forløber uendelig langsomt; her spiller tiden slet
ingen rolle eller, som man også kan sige, den forekommer i
nulte potens.
Et vilkårligt system af materielle punkter, som påvirkes
af kræfter, der kun afhænger af punkternes stilling i rummet,
måtte derfor för eller senere kunne vende tilbage til sin tid-
ligere tilstand. Man kunde således vente i naturen at træffe
processer, som stred imod den 2. hovedsætning. Irreversible
processer i en rent mekanisk verden skulde egentlig være umu-
lige, medmindre molekylerne var i stand til at sprede sig i
det uendelige.
133. Boltzmann har ved at indfore sandsynlighedsbegre-
bet forsonet atomistiken med den 2. hovedsætning og derved
bragt spørgsmålet til en vis afslutning. Selv om man kan
vende tidens fortegn om, så folger deraf ikke, at en given
proces ligeså godt kan gå i den ene retning som i den anden.
Fænomenernes gang er bestemt ikke alene ved differentiallig-
ningerne, men også ved begyndelsesbetingelserne. Går man
ud fra en luftmasse i en ganske bestemt begyndelsestilstand,
er det ikke absolut umuligt, at den kan vende tilbage til
denne, men sandsynligheden derfor er ubegribelig lille. Har
man at gøre med et system, der bestaar af nogle få mole-
kyler, eller med store synlige bevægelser, så er forholdene ret
simple, og man kan let tænke sig tilbagevenden af en vis
tilstand, men såsnart der foreligger et stort antal af mole-
kyler, må man vente overgang fra en mindre sandsynlig til
en mere sandsynlig tilstand, fra en mere ordnet til en mindre
ordnet tilstand,. I en blanding af brint og ilt er det kanske