Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

ikke umuligt, at de forskelligartede molekyler i et givet øjeblik kunde have sådanne hastigheder, at de måtte skilles ad, brin- ten for sig og ilten for sig, men sandsynligheden derfor er forsvindende lille, medmindre molekylernes antal er ganske ringe. Den sandsynligste tilstand er den, hvor uordenen er størst, del vil sige, hvor de to luftarter danner en homogen blanding. Ligeså i andre tilfælde. Overalt træffer man sand- synlighed for blivende forandringer. Foruden de store bevægelsers energi, som man kan iagt- tage, findes der en langt større energimængde skjult i de mindste dele, molekyler, atomer og elektroner. Og denne energi- mængde vedbliver at voxe på den forstes bekostning. Dette er ensbetydende med, at entropien stadig voxer.* Boltzmann kom til det resultat, at man kan sætte et systems entropi S propor- tional med logaritmen af sandsynligheden W for den tilstand, hvori systemet tænkes at befinde sig. Altså S = Ælog W, hvor k er en konstant. Ved at blive knyttet til sandsynlighedsbegrebet har den 2. hovedsætning anlaget en form, hvorved adskillige emner kan bringes ind under statistiske synspunkter; dette har i den nyeste tid fået stor betydning.** Boltzmanns forudsigelse af alomislikens uundværlighed er gåel i opfyldelse. Den atomistiske anskuelse har gennem elek- tronteorien vundet nyt område og vist sine udviklingsmulig- heder. Kun ved hjælp af den kinetiske atomistik er man i stand til at begribe de fænomener, der horer ind under ionisa- tion og radioaktivitet. Modsætningen mellem mekanik og elek- trodynamik, mellem materiens fysik og æterens fysik, synes herefter at ville blive mindre. * Samme egenskab har tiden, målt ud fra et givet tidspunkt. I en verden, hvor alle intensitetsfaktorer var ophævede entropien derfor havde nået sit maximum, vilde tiden stå stille (H. Hort Der Entropiesatz, S. 8). ** Planck: Acht Vorlesungen iiber Theoretischc Physik.