Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

141 Nyere indvendinger mod den 2. hovedsætning. 134. Man har fremsat den tanke, at entropien skulde kunne aftage i tå gest j ornerne. På grund af tyngdekraftens ringe størrelse i nærheden af en dampklode skulde molekyler med de store hastigheder nemlig kunne undslippe og danne en var- mere masse, medens den tilbageblivende del, som beholdt mo- lekylerne med de mindre hastigheder, samtidig blev afkølet. Systemets entropi skulde således være bleven mindre. Schwartzschild* har behandlet dette emne og er kommen til et andet resultat. Idet molekyler med hastigheder omkring h svarende til temperaturen T forlader kloden, vil tyngde- kraften formindske deres hastigheder. Lad os kalde den ud- vandrede masses temperatur T' og den tilbageblevne masses slutningstemperatur T". Schwartzschild finder, at dersom tiltrækningen er forholdsvis lille, vil T være större end 7"; er tiltrækningen forholdsvis stor, vil T' være mindre end T". Men i alle tilfælde vil T' være mindre end T; den undslupne masse vil altså være afkølet, ligeså vel som den del, der er bleven tilbage. Slutningstilstanden frembyder altså en vis mængde po- tentiel energi, idet kloden er delt i to dele, og der er opstået en vis temperaturforskel, all på bekostning af kinetisk energi. Men kloden er ikke bleven delt i to dele, hvoraf den ene del er varmere end den oprindelige klode. 135. Lane** har fremdraget et interferensfænomen, som kunde synes at stride mod den 2. hovedsætning. Ved Fresnels og ved Michelsons forsøg er det godtgjort, at to strålebundter med samme strålingsintensitet ved interferens kan danne to andre, hvis intensitet er forskellig, temperaturen dermed også. Altså er entropien aftaget, uden at ellers nogen forandring eller kom- pensation har fundet sted. På følgende måde kommer Laue * Comptes rendus 157; 101; 1913. ** Annalen der Physik 20; 365; 1906.