Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Betragtes nu først en luftart, har man for den iso- term e forandring a b (fig. 3) , n d Q j . dQ j d () = , d p 4- , d v d p 1 du eller da up — konstant, v d p 4- p d v = 0 9 Fig. 3. d v Denne varmemængde føres ved temperaturen i ind i det arbejdende stof og afgives (ifølge Carnots lov) uforandret ved temperaturen t — dt (isotermen de). Det vundne arbejde fremstilles ved parallelogram a b c d, hvis areal er lig a b n m eller a /3 ■ a m; sættes a = d v og a m = d p, fås arbejdet lig _______ d v • d p. Men v p == R T, altså bliver arbejdet lig . Ifølge Carnot må forholdet mellem arbejdet og varmemængden kun afhænge af temperaturen, ikke af stoffet, og man får d t arbejde__ R d l varme d Q d Q C v Y ~ P ,Y d v d p hvor C, den Carnotske funktion, kun afhænger af tempera- turen. Denne ligning kan også skrives m dQ dQ ........... CR = V-V_p_v..................(1) dv 1 d p 11. Clapeyron undersøger derefter forholdet mellem arbejde og varme ved en kredsproces med mættet damp mellem t og t—d t. Vi tænker os, at der ved ud- vikler sig en dampmængde med rumfanget v; kaldes dampens vægtfylde Ö, vædskens g, da er v ■ S ---rumfanget af den vædske, der Da 7’=/+ 273, er d T=dl.