Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

8 at a a' og b b’ var hyperbler; luftmasse, som foretager en Carnots kredsproces. Rumfan- get vælges som abscisse, trykket som ordinat (fig. 1). Luftens isoterme udvidelse fremstilles da ved kurvestykket a a', den isoterme sammentrykning ved b' b; den adiabatiske udvidelse og sammentrykning ved a' b' og b a. Clapeyron vidste vel, derimod bemærker han, at luft- trykket langs a' b' aftager efter en ukendt lov; han betrag- tede* nemlig Laplace og Poissons undersøgelser over luftens udvidelser som usikre. Clapeyron står ganske på Carnots standpunkt, idet han udtaler, at resultatet af hele kredsprocessen er et ved arealet a a' b' b fremstillet arbejde og en sunken vannegretd-. Han siger udtrykkelig, at hele den varmemængde, som luftarten har modtaget fra det varmere p legeme, er overgået til det koldere. For en kredsproces med mættet damp får arealet natur- ligvis et andet udseende (fig. 2), idet en isoterm udvidelse eller sammentrykning her foregår under konstant tryk. 10. For at finde det største en bestemt varmemængdes fale arbejde, der kan vindes ved fra en højere til en lavere temperatur, betragter Clapeyron en kredsproces, der forløber mellem uendelig snævre grænser. Ligesom Carnot går Cla- peyron ud fra, at den varmemængde Q, man må tilføre el legeme, medens det går fra en tilstand over i en anden, kun afhænger af begyndelses- og slutningstilstanden, ikke af vejen; Q er altså en funktion af v og p. * Pogg. Ann. 59; 451; 1843.