Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

det arbejdende stofs natur er uden indflydelse på varmens be- vægende kraft; han undersoger virkningsgraden ved tre forskel- lige kredsprocesser, foretagne med luft, vanddamp og alkohol- damp. Af hensyn til de da kendte værdier for vædskernes for- dampningsvarme tænkes processerne udførte ved forskellige tem- peraturer. Carnot finder følgende værdier for det antal kilo- grammeter, som vindes ved at en kilogramkalorie falder een grad i de tre tilfælde: 1,395; 1,112 og 1,230. Disse tal er jo noget forskellige, men man skulde, som Carnot selv bemærker, egentlig have sammenlignet processer »i samme højde af den termometriske skala«. Disse resultater har dog bragt Cainot til at tvivle om sagens kærne. »Det grundlag, hvorpå värme- teorien hviler, synes ikke at være af urokkelig fasthed. Nye forsøg kan alene afgøre spørgsmålet«. 8. Carnot døde 1832 af kolera. Med en ejendommelig folelse læser man hans efterladte papirer, som forst offentliggjoides 1878.* Af disse fremgår det nemlig, at Carnot i sine sidste år har opgivet anskuelsen om varmestoffets uforanderlighed og betragter varmen som bevægelse, samt at han endog temmelig nøje kender varmens mekaniske ækvivalent. Lden al nævne hvorledes, kommer han til det resultat, at 1000 kilogrammeter er ækvivalent med 2,70 kilogramkalorier, hvilket giver et ækvi- valenstal af 370, en værdi der står meget nær den, som Mayer fandt en halv snes år efter Carnots død. Clapeyron. 9. Carnots arbejde synes først at være bleven kendt i videre kredse ved den udmærkede grafiske og analytiske fremstilling, som Clapeyron** gav deraf. Man tænker sig en * Comptes rendus 87; 967; 1878. Mach: Principien der Wärmelehre, S. 244. ** Journ. de l’école polytechnique 14; 170; 1834. Pogg. Ann. 59; 446 og 566; 1843.