Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

14 giver* varme til vandet. Derpå anbringer man cylinderens bund i en begrænset vandmasse ved 0° og lader luften udvide sig til det oprindelige rumfang, hvorved man får den afgivne varmemængde og det ydede arbejde tilbage, medens vandet fryser. Da der ikke er nogen temperaturforskel, skulde man ifolge Carnot ikke kunne vinde noget arbejde. Men det fry- sende vand kan jo udføre arbejde. Hvorfra kommer dette arbejde? James Thomson loser spørgsmålet ved at tænke sig den lille vandmasse indesluttet i en særlig beholder med stempel. Idet vandet fryser, kan man ved stemplets bevægelse få ud- fort et arbejde. Antages nu, at is, der dannes under tryk, har et lavere smeltepunkt og at luften, der udvider sig, derved bliver koldere end den luft, der for blev sammentrykket, eftersom cy- linderens bund er i beröring med det koldere vand, så er alt i orden. James Thomson udtænker så en kredsproces, ved hvilken is bringes til at smelte ved 0°, hvorefter trykkes forøges fra 1 til 2 atmosfærer, under hvilket tryk vandet fryser til is, som tilsidst bringes under 1 atmosfærers tryk. Ved at anvende Garnots teori og Clapeyrons fremstilling finder han, at isens smeltepunkt synker 0,0075° for hver atmosfæres tryk. Året efter (1850) godtgjorde William Thomson dette ved sit bekendte forsog. James Thomsens kredsproces er den forste, ved hvilken luft eller damp ikke medvirker. 16. William Thomson beregnede Carnots funktion fra grad til grad mellem 0° og 230° på grundlag af Regnaults forsog over mættede dampes tryk, idet han benyttede lign. (2), men så- længe han stod på Garnots standpunkt, kunde han ikke finde funktionens almene udtryk. Dette standpunkt var imidlertid gjort uholdbart, og William Thomson forlod det 1850, påvirket af Clausius og Rankine, som begge imidlertid havde fundet, at mættet vanddamp fortættes ved expansion. * Det stred ikke imod varmestofteorien, at et legeme ved sammen- trykning afgav varme.