Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

19 tigste handlinger. Attentater og brandstiftelser skyldes ofte en trang til at se voldsomme udløsninger. »Ja, hvis vor planet var således beskaffen, at det var muligt for enhver at sprænge den ligesom en med dynamit fyldt beholder, så vilde der sikkert til enhver tid findes mennesker beredte til, med opofrelse af deres eget liv, at lade vor skönne jord explodere i verdens- rummet«. Alle Mayers afhandlinger er samlede i Mayer: Mechanik der Wärme. Joule. 22. Den experimentelle side af sagen dyrkedes i begyn- delsen af fyrrerne af Colding og af Joule, senere af Edlund og Hirn; de Heste herhen hørende arbejder er så godt kendte, at de her kan forbigås. Allerede 1840 — altså uafhængigt af Mayer — havde Joule begyndt en række af experimenter for at finde de love, der gælder for en leders opvarmning ved en elektrisk ström. Joule fandt, at varmemængden var proportional med modstanden og med strömstyrkens kvadrat samt at den i strømkredsen ud- viklede varmemængde var lig omsætnings varmen ved den ke- miske proces, der foregår i batteriet. Nogle år efter kom Joule ind på undersøgelse af induk- tionsströmmes varme virkning. Han anbragte en med kobber- tråd om viklet jernkærne i et glasror med vand og drejede det rundt mellem en elektromagnets poler; strömmen ensrettedes ved hjælp af en kommutator og måltes ved et galvanometer. Joule fandt, at varmeudviklingen var proportional med ström- styrkens kvadrat. Han tvivlede ikke om, at disse strömme følger samme love som andre strömme; det gjaldt navnlig om at få at vide, om varmen virkelig bliver frembragt på stedet eller om den bliver overfort fra en del af apparatet til en anden, således som det var med den Peltierske varme.