Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

18 ligeholdelse (meteorers nedstyrtning) og gør opmærksom på, at flod og ebbe må virke hæmmende på jordens omdrejning. Endnu et par interessante udtalelser af Mayer skal gen- gives. »Hvis man vilde hæve jordskorpen op på söjler og så- ledes forøge jordens rumfang, vilde der til hævning af denne umådelige byrde kræves en uhyre varmemængde. Omvendt er det klart, at der ved en formindskelse af jordens rumfang vil frigöres en ligeså stor varmemængde. Men hvad der gælder om hele jordskorpen, gælder også om en brøkdel deraf. Et vand- fald medfører en formindskelse af jordens rumfang; følgelig kan man derved vinde varme eller en anden kraft«. »Et lokomotiv med sin konvoj kan sammenlignes med et de- stillationsapparat; den under kedlen anbragte varme går over til bevægelse, og denne afsætter sig igen ved hjulaxlerne som varme«. »Ligeså lidt en given mængde af klor, metal og ilt, uden dannelse af et biprodukt, lader sig forvandle til klorsurt kali, ligeså lidt kan vi forvandle en given varmemængde som helhed til bevægelse«. Denne isolerede ytring kaster lys i retning af den 2. hovedsætning. 21. Endelig skal nævnes Mayers lille afhandling om »Udløs- ning«,* hvor han gör et spring ind i psykologien. Ved »kraftens forvandlinger« kræves der ofte en udløsende årsag, for at be- gyndelsen kan blive gjort. Bortfjernelse af en hindring kan således bringe en »spændkraft« til at træde i virksomhed; en lille årsag kan derved få en stor virkning. Som exempler nævnes antændelse, gæringsprocesser m. m. Mayer fremhæver så den store betydning, som udlosning har i den levende ver- den. »Hele vort liv er knyttet til en uafbrudt udlosningspro- ces«. »En behagelig sundhedsfølelse tyder på et uforstyrret udløsningsapparat«. Den glæde, man foler ved idræt, er et ud- slag deraf. Men ikke alene de indre fysiologiske udløsninger, er en kilde til velbehag; også ydre udlosninger kan være mennesket til förnöjelse. Deraf kommer lysten til at affyre skydevåben, afbrænde explosive stoffer o. lign. Men denne lyst til at frem- kalde kraftige virkninger kan desværre også føre til de urig- betydelig senere, 1876.