Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

17 Leibnitz’ kraftbegreb (se § 3), fordi han betragtede dette som mere fundamentalt end det andet. Han ønskede herved at frem- hæve modsætningen kraft og stof, ligesom det ofte sker nutildags med de samme ord, skønt det burde hedde energi og stof. »En årsag, der hæver et legeme«, siger Mayer, »er en kraft. Dens Virkning, den hævede byrde, er også en kraft. Enhver rumlig differens mellem ponderable genstande er en kraft; da denne kraft bevirker legemernes fald, kalder vi den en faldkraft. Faldkraft og fald eller almindeligere endnu fald- kraft og bevægelse er kræfter, der forholder sig som årsag og virkning, kræfter, der går over i hinanden, to forskellige ytrings- former af en og samme ting. En på jorden hvilende byrde er ingen kraft; den er hverken årsag til en bevægelse eller til løft- ning af en anden byrde«. Det er tydeligt, at kraft her er lig energi, potentiel eller kinetisk. Mayer siger endvidere, at varme er en kraft, kemisk differens er en kraft o. s. v. »Ved alle fysiske og kemiske processer bliver den givne kraft en konstant størrelse«. »Der gives i virkeligheden kun en eneste kraft«. Mærkeligt er det, at Mayer ikke betragter varme som be- vægelse. Han siger udtrykkelig: varme, bevægelse og fald- kraft lader sig forvandle til hinanden efter bestemte talfor- hold. Ligeså lidt man nu heraf kan drage den slutning, at faldkraft og bevægelse er identiske, ligeså lidt tor man slutte, at varme er bevægelse. Vi må snarere slutte, at »for at blive til varme må bevægelsen ophøre at være bevægelse«. I virkeligheden kan man bygge hele värmeteorien op uden forestillingen om varmens mekaniske natur, idet de to hoved- sætninger intet siger derom. Men det kan ikke nægtes, at den kinetiske opfattelse har fået større og storre værdi, navnlig gennem gasteoriens udvikling. I de to nævnte afhandlinger har Mayer klart udtalt, hvad vi nu kalder loven om energiens beståen. Ordet energi bruger Mayer af og til, men ret ubestemt. 20. I sit næste arbejde* anvender Mayer sine teorier på de kosmiske forhold. Han giver en forklaring af solvarmens ved- Mayer: Beiträge zur Dynamik des Himmels. 1848. P. B. Freuchen: Termodynamik. 2