Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

29 Differentiation d M d~U . . dp ö d t dtdv d t dN^ d2U d v d v d t hvoraf dM_dJN d_p dt du dt v 7 For en luftart z „ , dp R er p v — R (2/3 + /) og „ og man dM dN AR får — (10) d t d v v Det ses at —?r ikke er lig 4—, altså kan d Q ikke være et d t d v totalt differential. Til samme resultat kommer Clausius ved at betragte den Clapeyronske kredsproces mellem grænserne v, t og v + d v, t d t. Ved hjælp af samme kredsproces linder Clausius Carnots funktion C = A (273 -f- t)................... (11) hvilket udtryk er identisk med (8). Ved at sammenligne sin værdi af C med Clapeyrons og Will. Thomsens kommer Clausius til den slutning, at det fundne udtryk er rigtigt. 34. Også på mættede dampe anvender Clausius den me- kaniske värmeteori. Man tænker sig et system af vædske og damp, hvis tilstand er bestemt ved temperaturen t og damp- mængden m, som er i beröring med vædskemængden 1—m, altså ialt mængden 1. Vædskens varmefylde kaldes c, for- dampningsvarmen r; endvidere betegnes med h den mættede damps varmefylde, det vil sige den varmemængde, der kræves for at opvarme 1 gram mættet damp 1° således, at dampen vedbliver at være mættet. Lad os tænke os systemet opvarmet 1°, idet m holdes konstant. Hver vægtenhed af vædsken bruger da varmemængden c, hver vægtenhed af dampen varmemængden h; men for at dampen kan vedblive at være mættet, må den sammentrykkes, hvorved der frigöres varme. Spørgsmålet er nu, hvorledes det forholder sig med h. Vi må skelne mellem 3 tilfælde: