Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

28 33. I sin förste afhandling* finder Clausius en række vigtige relationer, hvoraf nogle i korthed skal gengives. Lad os antage, at et legeme befinder sig i en tilstand, som er bestemt ved to variable x og y, f. ex. rumfang v og temperatur t. Går legemet fra tilstand x, y til x d x, y -J- d y, må der tilføres en varmemængde d Q (positiv eller negativ), som i alle tilfælde kan udtrykkes således: d Q = M d x -|- N d y, hvor M og N er funktioner af x og y. En af Clausius’ störste fortjenester er påvisningen af, at Q ikke er funktion af den øjeblikkelige tilstand, men afhænger af vejen, ad hvilken forandringen foregår, eller med andre ord d Q er ikke et totalt differential. Det er foreslået her at anvende en særlig betegnelse (C. Neu- mann d Q), men vi vil bruge det sædvanlige udtryk, da mis- forståelse ikke let kan ske derved. Vi tænker os nu, at varmemængden d Q tilføres et legeme; vi kan da skrive d Q = d H + d I + d W hvor H betyder legemets varmeindhold, I det indre arbejde, W det ydre arbejde. Idet vi sætter U — H I, hvor U kal- des den indre energi, fås d Q = d U + d W. Vi vil vælge v og l som uafhængige variable og antage, at forandringen foregår under konstant tryk. Man får da d Q = d V -f- A p d v, hvor A = j er arbejdsenhedens varme- ækvivalent Dette kan skrives d () — d t 4- -7— d v + A p d v . d l dv 1 Tillige har man d Q — M d v N d l o . fo v du , v dU dv 1 dl * Clausius: Uber die bewegende Kraft der Värme. Pogg. Ann. 79’ 378 og 500; 1850. — Ostw. Klass. Nr. 137.