Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

37 Altså kan man skrive d T g. ...................... dp ~ T2........................ (22) hvor g er en for luftarten ejendommelig konstant. For atm. luft er « = 0,267 • 273", for C 0.1,391 • 273“, idet trykkes regnes i atmosfærer. Af (21) og (22) får man d V Cn- Ct rlT-V==-p hvoraf dT cP ■ a T1 Antages cp konstant, fås heraf ved integration V Cp • g 1 4- K T 3 For T = oo haves vp = R T eller ~ = ~ 1 P altså R = o + K P hvorefter v Cp ■ g ~1~+R T 3 T3 p eller RT d V — P T2 hvor d er en konstant størrelse. (23) Denne ligning er en slags tilstandsligning og har forsåvidt interesse, som den er ældre end van der Waals’, men har iøvrigt ikke fået synderlig betydning. Ved de Joule-Thomsonske forsøg var differensen ])-2v2 — meget lille; undersøgelserne har altså vist, at for en real luftart er det indre arbejde ved en rumfangsændring ikke lig nul; når luftarten udvider sig, bruger den en del af sin energi til at udføre et indre arbejde, det vil sige den afkøles, selv om det ydre arbejde er nul. En real luftart har altså ikke alene kinetisk, men også potentiel energi. For brintens vedkommende kan man tænke sig, at molekylerne ved al- mindelig temperatur frastøder hverandre, så at de indre kræfter udvikler varme, når rumfanget voxer.