Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

36 at overvinde gnidningen i proppen bruges der varme, men på grund af selve gnidningen udvikles der ligeså megen varme. Lige foran og bagved proppen foregår der visse forandringer i hastigheden på grund af uregelmæssighed i bevægelsen, men disse forandringer vil tildels hæve hinanden, og dersom man kun anvender små hastigheder, behover man ikke at tage hen- syn til den kinetiske energi. Tilbage bliver det ydre arbejde og muligvis det indre arbejde. Hele energiændringen bliver da Q = U2 — Ur + p2 V2 — p, V,................ (20) idet en vis luftmasse går fra rumfang i\ og tryk pL til rum- fang v2 og tryk p2 og idet temperaturen foran proppen er Ti svarende til den indre energi Ui, bagved proppen T2 sva- rende til Uz. Ved en beregning, som her skal forbigås, fås d T Hvis nu d v R (21) p v = R T altså r— v ikke frembringe lign, p v = R T det ydre cp luftarten er fuldkommen, har man v ° . r° (I 1 n sa at man iar -5— = 0. d1 p 1 dp I delle tilfælde vilde trykforskellen altså nogen forandring i temperaturen. Dersom ikke gælder, kan varmetoningen enten skyldes arbejde p> V-2 — pi vt eller det indre U2— Ur. 39. Thomson og Joule foretog flere rækker af forsog af denne art, forste gang 1854* med tor atmosfærisk luft, kuldioxyd og brint, som alle viste afkøling; for brintens vedkommende med- deles resultatet dog med forbehold. De senere undersøgelser** (1862) bekræftede disse iagttagelser, undtagen for brinten, som viste en ringe opvarmning; for de andre luftarter (ilt, kvælstof og kuldioxyd) fandtes, at afkølingen var proportional med tryk- forskellen og omvendt proportional med kvadratet på den abso- lute temperatur. * Phil. Trans. 1854, p. 321. ** Phil. Trans. 1862. p. 579. Clausius: Die mechanische Wärmetheorie, 3. Aufl. 1. Bd. S. 228 ff.