Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

35 Joule allerede 1848 i et brev til ham havde antydet, at p måtte være omvendt proportional med den absolute tempera- tur og (med vore betegnelser) have formen Q Q - ,, hvilket resultat Joule var kommen til gennem sine forsøg over luft- arter. Det fremgik iøvrigt af Holtzmanns og Helmholtz’ arbej- der (se § 26), men dem kendte Thomson ikke; derimod vidste han, at Clausius havde godkendt samme værdi. Thomson kunde dog ikke uden videre slutte sig hertil; det havde vist sig, at de værdier, som Clapeyron og han selv havde beregnet for Carnots funktion, ikke stemmede ganske med Joules udtryk. Tillige indså Thomson, at en betingelse for formlens rig- tighed var, at den varme, der forbruges eller frigöres, når en luftart isotermt udvides eller sammentrykkes, var nöjagtig ækvi- valent med det afgivne eller tilforte arbejde. Thomson hen- stillede dette som en vilkårlig hypotese af Mayer, dog med urette, eftersom Mayer ved sin beregning af varmens mekaniske ækvivalent udtrykkelig havde støttet sig til Gay-Lussacs forsøg. Disse såvel som Joules forsog havde netop vist, at der til en luftarts udvidelse i og for sig (d. v. s. uden arbejde) ikke kræves nogen varme. Thomson betragtede ikke disse forsøg som tilstrækkelige til at afgöre sagen og udtænkte en ny metode, som han provede sammen med Joule. Gennem et langt rør, der er omgivet af vand, sendes ved hjælp af en pumpe en jævn ström af luft, som antager vandets temperatur. På et vel isoleret sted i röret passerer luften en prop af bomuld og går derved fra trykket py til et lavere tryk p.,, hvorpå den strømmer langsomt videre. Lige bagved proppen befinder sig et følsomt termometer. Når strömmen har gået nogen tid, er tilstanden bleven stationær, og hver del af appa- ratet har en konstant temperatur. De forskellige processer fore- går dels under varmeforbrug, dels under varmeudvikling. Til zero«, and values for various temperatures calculated by means jp of the formel u = J . , t were given for comparison with ‘ 1 + h t those I had calculated from data regarding steam.« (E er luftens udvidelseskoefficient).