Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

34 nots princip med den 1. hovedsætning. Et legeme med rum- fang v og temperatur t undergår forandringerne dv og dt. Dertil kræves varmemængden Mdv-pNdt, hvor M og N er funktioner af v og t. Det mekaniske ækvivalent af denne varmemængde er J (MdvH-Ndt). Antages forandringen at foregå ved konstant tryk, er det af legemet udførte arbejde pdv, så at den samlede virkning udadtil bliver (p — J M) d v — J N n d t Idet Thomson undgår at betegne varmen ved et differential, gör han opmærksom på, at integralet af denne størrelse må være nul for en kredsproces, eftersom det udforte arbejde må dækkes af den tilførte varme. Altså JM)dv — JNdt] = Q (18) Men så må man have d(p—J M) d(—JN) hvoraf dt 1 d p d v dM d^ ............. d v 1. hovedsætning og svarer , arbeide sætter Thomson ----— = varme (19) J d l dt Denne ligning indeholder den ganske til Clausius’ lign. (9). 38. I lighed med Clapeyron Carnots koefficient, som kun af- Da arbejdet ved en uendelig lille og den af det arbejdende stof iso- M d v, fås d p . —— — li M, som er et d t 1 af den i processen ind- p d t, idet p — -q kaldes hænger af temperaturen. d p , . , kredsproces er aläv termt modtagne varme er udtryk for den 2. hovedsætning. Thomson bemærker, at kun en del førte varme forvandles til arbejde, medens »resten er uigen- kaldelig tabt for mennesket, altså spildt, skönt ikke tilintet- gjort«. Med hensyn til funktionen p meddeler Thomson, - at * Thomson skriver (Edinb. Trans. 20; 279; 1851): »It was suggested to me by Mr. Joule, in a letter dated December 9, 1848, that the true value of p might be »inversely of the temperatures from