Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

33 som gælder for alle luftarter, idet cp og cv er varmefylderne ved konstant tryk og konstant r 4 1 rumfang, A == -= og R den bekendte konstant i vp = RT. Dels anvender han lign. (15) samt ud- trykket C = A (273 t). På grund af forskellige talstørrelsers usikkerhed er resul- taterne noget forskellige; Clausius selv fremhæver værdien 421 for j som troværdig. Clausius’ arbejde fra 1850 betyder et vendepunkt i termodynamikens historie; nu var der lagt en last grund, hvorpå der kunde bygges videre. Det er værd at lægge mærke til, at varmeækvivalentets tal- værdi afhænger af hvilket termometer, hvilken tyngdeaccele- ration og hvilken varmeenhed man anvender. Lægger man luft- termometret til grund, sætter tyngdens acceleration lig 981 og regner med 15 0-kalorie, får man af Joules forsøg værdien 427, medens man ved at regne med nulpunktskalorie får 430. William Thomson efter 1850. 37. I sin afhandling »On the dynamical theory af heat«* 1851 har Thomson forladt Garnots standpunkt. Thomson giver her en interessant og på flere punkter selvstændig fremstilling af den nye lære, idet han dog villig anerkender Clausius’ prioritet. Han er klar over, at energiens virkelige værdi ikke alene afhænger af dens størrelse, men også af dens forvandlingsevne, og frem- hæver, at varmens forvandling under visse omstændigheder er umulig. »Det er umuligt ved hjælp af livløse ting at vinde me- kanisk arbejde ved at afkøle et legeme under omgivelsernes la- veste temperatur«. Således udtrykker Thomson grundtanken. Hvis denne sætning var urigtig, kunde man nemlig vinde en ubegrænset mængde arbejde ved at afkøle havet, jorden eller luften. På en kort og let overskuelig måde forener Thomson Car- Edinb. Trans. 20; 261; 1851. P. B. Freuchen: Termodynamik. 3