Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Ligning (14) lærer os noget ganske andet, idet leddet
er betydeligt. For vand fandt Clausius følgende værdier
/ 0° 100° 200°
h — 1,916 — 1,133 —0,676
Hermed er slået fast, at mættet vanddamp ved adiabatisk
sammentrykning vil blive overhedet, medens den ved adiaba-
tisk udvidelse delvis vil fortættes.
At h er negativ for vand, fandtes samtidig og uafhængigt
af Rankine. Endvidere er h negativ for svovlkulstof, aceton, klo-
roform, benzol og klorkulstof, medens den er positiv for æter.
Vand er det stof, der har den største numeriske værdi af h,
så også her viser vand sig at være et mærkeligt stof. For alle
stoffer med negativ h viser det sig, at h aftager numerisk, når
temperaturen voxer; man må derfor antage, at h kan blive 0
og derefter positiv. Ved at sætte h = 0 i (14) får man
til at bestemme den temperatur, ved hvilken h — 0. Hvis
man anvender Regnaults empiriske formler for c og r, får
man h = 0 for £=520°. Hertil er dog at bemærke, at disse
formler ikke bör anvendes ret langt udover de grænser, inden-
for hvilke Regnault gjorde sine forsøg, derfor ikke langt over
200°; desuden træffer vi vandets kritiske temperatur ved 365°,
og dermed ophører talen om mættet damp. For andre væd-
sker ligger den temperatur, ved hvilken h — 0, indenfor de
grænser, der tillader anvendelse af de formler, Regnault har
fundet for de forskellige stoffer; beregningen har givet for
benzol 112°, kloroform 125° og klorkulstof 127°.
Forsog af Hirn og Cazin har stadfæstet teorien i flere vigtige
tilfælde.
36. I slutningen af sin store afhandling beregner Clausius
varmens mekaniske ækvivalent. Dels benytter han en lignende
fremgangsmåde som Mayer og Holtzmann, idet han anvender
den bekendte ligning
cp-cv = AR.....................(17)