Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

32 Ligning (14) lærer os noget ganske andet, idet leddet er betydeligt. For vand fandt Clausius følgende værdier / 0° 100° 200° h — 1,916 — 1,133 —0,676 Hermed er slået fast, at mættet vanddamp ved adiabatisk sammentrykning vil blive overhedet, medens den ved adiaba- tisk udvidelse delvis vil fortættes. At h er negativ for vand, fandtes samtidig og uafhængigt af Rankine. Endvidere er h negativ for svovlkulstof, aceton, klo- roform, benzol og klorkulstof, medens den er positiv for æter. Vand er det stof, der har den største numeriske værdi af h, så også her viser vand sig at være et mærkeligt stof. For alle stoffer med negativ h viser det sig, at h aftager numerisk, når temperaturen voxer; man må derfor antage, at h kan blive 0 og derefter positiv. Ved at sætte h = 0 i (14) får man til at bestemme den temperatur, ved hvilken h — 0. Hvis man anvender Regnaults empiriske formler for c og r, får man h = 0 for £=520°. Hertil er dog at bemærke, at disse formler ikke bör anvendes ret langt udover de grænser, inden- for hvilke Regnault gjorde sine forsøg, derfor ikke langt over 200°; desuden træffer vi vandets kritiske temperatur ved 365°, og dermed ophører talen om mættet damp. For andre væd- sker ligger den temperatur, ved hvilken h — 0, indenfor de grænser, der tillader anvendelse af de formler, Regnault har fundet for de forskellige stoffer; beregningen har givet for benzol 112°, kloroform 125° og klorkulstof 127°. Forsog af Hirn og Cazin har stadfæstet teorien i flere vigtige tilfælde. 36. I slutningen af sin store afhandling beregner Clausius varmens mekaniske ækvivalent. Dels benytter han en lignende fremgangsmåde som Mayer og Holtzmann, idet han anvender den bekendte ligning cp-cv = AR.....................(17)