Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

64 Det ses, at varmetoningens ændring for 1 grad er lig diffe- rensen mellem varmefylden för omdannelsen og varmefylden efter omdannelsen. Som exempel kan vi tage vandels frys- ning; Ci er da vandets varmefylde 1, c.> isens varmefylde 0,5. rfØ Vi får så ~~ = 0,5, smeltevarmen må altså tiltage 0,5 varmeenhed for hver grads temperaturstigning. Isens smelte- varme ved 4-10° må derfor være 75 kalorier; Pettersons for- søg med underafkølet vand har godtgjort dette. For alle kendte stoffer er varmefylden i flydende tilstand större end i fast tilstand; smeltevarmen må derfor aftage Ci — c2 kalorier for hver grad, stoffet er underafkølet. Ifølge Kopps lov er et fast stofs molekylvarme lig summen af bestanddelenes atomvarmer; heraf følger, at når der ved faste stoffers indbyrdes forbindelse dannes andre faste stoffer, må varmetoningen være uafhængig af temperaturen. Smeltevarmens ændring ved tryk. 65. Vi skal nu undersøge, hvorledes det går med et stofs smeltevarme, når smeltepunktet forandres ved tryk. Vi vil tænke os et stof i fast og flydende tilstandsform, f. ex. is og vand, i et lukket rum. Stoffet siges da at være tilstede i to faser.. Man kan her anvende den af Clausius fundne ligning (14), som vi med en lille forandring af betegnelserne vil skrive ^7 = C-C + T...................<46> r betyder smelte varmen. C og c er varmefylderne for vand og is, ikke de sædvanlige varmefylder ved konstant tryk Cp og cp> men varmefylderne under den forudsætning, at trykket foran- dres tilligemed temperaturen på en sådan måde, at der er fysisk ligevægt, i overesstemmelse med (43), som netop er en relation mellem trykkets og temperaturens forandringer i et tofaset sy- stem. Ved en beregning, som her skal forbigås, finder man