Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

63 63. Dernæst viser Kirchhoff teoretisk, at damptrykket er forskelligt* for is og underafkøle! vand ved samme temperatur. Denne forskel var undgået Regnaults iagttagelse, men er senere godtgjort experimentell. Man beviser det lettest ved hjælp af Clausius’ ligning (15), som kan skrives d p_ Q ............. dt Tdu (43) hvor Q er fordampningsvarmen for is eller vand, d v rum- fangsforøgelsen ved isens eller vandets fordampning. Da nu Q er större for is end for vand, og d v ikke er synderlig for- skellig, må d p di for isens dampkurve være större end dp d t for vandets dampkurve ved samme temperatur; de to kurver löber altså ulige stejlt nedad fra smeltepunktet, hvor de skærer hinanden, og isens ligger lavest. 64. Endelig skal nævnes den vigtige relation** mellem varmetoning og temperatur. Lad os antage, at 1 gram knald- luft ved 1° forvandles til vanddamp ved Z°, idet den derved frigjorte varme er Q; det sker f. ex. ved en elektrisk gnist og i et fast begrænset rum. Hvis det samme foretages ved (j°, er varmetoningen Qt; vi kan antage, at knaldluften först opvarmes fra i til h, hvorpå explosionen bringes i stand, varmen ledes bort og vanddampen får temperaturen t. Man har da ifølge 1. hovedsætning Q = — (fx — f) + Q< + c2 (T — f) hvor Ci og c2 er varmefylderne for knaldluft og for vand- damp. Heraf fås Q. = Q + (e1——o.........(44) Da c\ og c2 er forskellige, må Qt være forskellig fra Q. Samme betragtning gælder for enhver kemisk eller fysisk om- dannelse, ved hvilken det ydre arbejde er forsvindende. For uendelig små forskelle haves dQ dt — C; — C2 ........................... (45) _____________ * Dette var tidligere vist af James Thomson og Will. Thomson. ** Ostw. Klass. Nr. 101, S. 29.