Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

62 men med saltet og at den udviklede varme ledes bort, idet tem- peraturen holdes konstant. Dernæst at vandmassen fordamper isotermt, hvorpå dampen bringes i berøring med saltet og sammentrykkes, indtil den er fuldstændig fortættet. I begge tilfælde antages det, at opløsningen bliver mættet. Energi- ændringen må da være den samme, og man kommer derved til ligningen Q=Rr. d p_..............(41) m d 1 p0 hvor Q er varmetoningen (den afgivne varme) ved opløsning af så meget salt i 1 g vand, at opløsningen bliver mættet R R r — er det samme forhold, som findes i ligningen p v = — 1 ; m m p og po er mættet damps tryk over opløsningen og over det rene vand. For den såkaldte fortyndingsvarme F får man et ganske lignende udtryk nemlig f=—r^iog-2-) ...................U2) m \d 1 p0/c, idet F er varmetoningen (den afgivne varme) ved tilsætning af 1 g vand til en stor mængde af oplosningen med en vilkårlig given koncentration c. De to udtryk ser ens ud, men det er kun en ydre lighed. I sidste tilfælde gælder det en opløsning af ganske vilkårlig koncentration, og derfor må differentia- tionen med hensyn til T udføres ved konstant c, hvorimod man i første tilfælde har med en variabel koncentration at gøre, idet den mættede opløsnings koncentration forandrer sig med temperaturen på en bestemt måde. Når c er lille, opløs- ningen altså fortyndet, er fortyndingsvarmen som bekendt lille. Følgelig bliver forholdet R- næsten konstant, eller uaf- Po hængigt af temperaturen. Denne lov er experimentell lunden af Babo. Ved en lignende fremgangsmåde finder Kirchhoff vigtige relationer for luftarternes absorption i vand og for dampspæn- dingen over en blanding af vand og svovlsyre.