Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

61 Kirchhoff. 62. Kirchhoff lagde (1858) et nyt område* ind under termo- dynamiken, idet han anvendte de to hovedsætninger på op- løsninger og kemiske forbindelser. Dette var et vigtigt skridt. Her har termodynamiken fundet sit største arbejdsfelt. Kirchhoff tager sit udgangspunkt i Will. Thomsons af- handling** »On the quantities of mechanical energy contained in a fluid« og tænker sig et legeme, hvis tilstand er fuldstæn- dig bestemt ved to variable, f. ex. temperatur og tryk. Fører man legemet fra en tilstand over i en anden, idet man foran- drer de variable, så afgiver det en positiv eller negativ varme- mængde og udfører et positivt eller negativt arbejde. Summen af det udforte arbejde og den afgivne varmemængde, multipli- ceret med varmeenhedens mekaniske ækvivalent eller målt med den dynamiske enhed, kalder Kirchhoff Wirkungsgrösse, som er lig Thomsons mechanical energy, og denne størrelse er uaf- hængig af vejen. For en kredsproces er summen altså lig nul. Tilstands- ændringen forudsættes, som sædvanligt, udført således, at den synlige bevægelses levende kraft er uendelig lille. Som den ene variabel vælges temperaturen t, medens betydnigen af den anden, x, lades åben. Dette er vigtigt, idet man derved bliver i stand til at anvende de to hovedsætninger ikke alene på enkelte stoffer, men også på opløsninger; i dette tilfælde lader man x betyde koncentrationen. Man tænker sig nu, at stoffet går fra en ligevægtstilstand over i en anden ad to forskellige veje. Energimængden må da i begge tilfælde være den samme; dette udtrykkes i en ligning, og man får en ny relation. Vil man f. ex. finde den varme- mængde (pos. eller neg.), som frigøres ved opløsning af et salt i vand, tænker man sig forst, at vandmassen bringes sam- * Pogg. Ann. Bd 103—104; 1858. Ostw. Klass. Nr. 101. ** Phil. Mag. 9; 523.