Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

60 tilstand end den oprindelige. Denne forandring, som horer til de positive forvandlinger, kan betragtes som kompensation for det vundne arbejde og temperaturdifferensen. Processen er irreversibel, entropien er voxet. De blandede luftarter har storre disgregation, som Glausius udtrykte det. Dette begreb anvendte Glausius en del i sine ældste afhand- linger. For en vilkårlig forandring har man dQ = dH + dJ + dW hvor H er legemets varmeindhold, I det indre arbejde, W det ydre arbejde. Clausius delte da den størrelse, som han senere kaldte entropi, i to led r d q itdH . c , „ så at T d Z — d J d W og kaldte Z disgregationen. Denne funktion, som er bestemt ved smådelenes indbyrdes stillinger, er senere gået af brug. Også fra Hirn*, Kohlrausch* o. fl. fremkom der indvendin- ger mod den 2. hovedsætning. Clausius kunde dog gendrive dem alle. 61. Fra en helt ny side af fysiken kom man ind på under- søgelse af den 2. hovedsætning. Bartoli** udtænkte 1876 en kredsproces, som bestod i, at man ved at bevæge nogle spejlende flader, der omsluttede et hulrum, kunde få strålende energi til at gå fra lavere til højere temperatur. Ved at antage, at strå- lerne udøver tryk på de spejlende flader, kan man dog fjerne enhver uoverensstemmelse; sagen er, at når man formindsker et rum, som kun indeholder strålende energi, må man på grund af stråletrykket udføre et arbejde, ligesom når man for- mindsker en luftmasses rumfang. Bartoli selv nærede denne opfattelse, vistnok uafhængig af Maxwell. En af Eddy*** 1882 skildret proces syntes ligeledes at føre til en modsigelse imod den 2. hovedsætning. Ved at indføre stråletrykket kan man også her tilvejebringe overensstemmelse. * Clausius: Die mechanische Wärmetheorie I, S. 371 og 379. ** Omtalt af Boltzmann i Wied. Ann. 22; 31; 1884. *** Beibl. 7; 251; 1883.