Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

59 at man kan måle det man kalder temperatur. I en sådan sam- ling af molekyler findes alle mulige bevægelsesretninger og hastigheder,, fordelte efter de almindelige sansynlighedslove. Dette er netop ejendommeligt for den slags bevægelse, man kal- der varme, idet varme må antages at være uordnet bevægelse i modsætning til de synlige bevægelser, hvor forholdsvis store massedele følges ad, d. v. s. et utal af molekyler har samme hastighed. Dersom man kunde få dæmoner til at gribe ind, vilde det, der skete, ikke længer være en virkning af varmen, og man kunde da ikke vente, at de for varmen gældende love vilde bestå. Et væsen, som kunde gore erfaringer med hensyn til enkelte molekyler*, vilde rimeligvis have andre begreber om temperatur, tryk, varme, energi o. s. v. end vi. Talt har sogt at opretholde sin indvending ved at hævde, at det, som dæmo- ner kunde udføre i stor målestok, går for sig i enhver luftmasse, omend i meget ringe grad. Men man kan ikke, siger Clausius, tage hensyn til hvad der i et enkelt øjeblik kan ske, når det skete er uendelig småt og måske ophæves i næste øjeblik. Et lille overskud af kinetisk energi kan nok findes på et eller andet sted i et givet øjeblik, men afvigelsen fra den gennemsnitlige tilstand er af samme orden, som et enkelt molekyls masse er i sammen- ligning med de masser, som vi kan sanse. 60. Tolver Preston udtænkte en proces**, som syntes at stride mod den 2. hovedsætning. En cylinder er ved et porøst stempel delt i to rum; det ene rum indeholder brint, det andet ilt, fra forst af under samme tryk. Ved diffusion vil der snart opstå en trykforskel, som er i stand til at bevæge stemplet og altså udføre et arbejde. Tillige vil der på den ene side af stemp- let opstå afkøling på grund af sammentrykning, og der går så- ledes varme fra et koldere legeme til et varmere, oven i købet samtidig med at der vindes arbejde, tilsyneladende uden kom- pensation. Hertil er at mærke, at de to luftarter fra først af er ublandede, tilsidst blandede med hinanden og derfor i en anden * Orr: The mixing of gases. Phil. Mag. 15; 297; 1908. ** Clausius: Mechanische Wärmetheorie, 2. Bd. 1879, S. 317. Rosenberger: Geschichte der Physik III, S. 416.