Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

58 de varme lodningssteder optager varme fra det kogende vand, afgiver de kolde lodningssteder varme til isen, altså sker der samtidig en overgang af varme fra højere til lavere tempera- turer, følgelig er der kompensation. En termosøjle eller et ter- moelement kan sammenlignes med en dampmaskine, idet det varme lodningssted svarer til kedlen, det kolde til kondensa- toren. Lader man dampmaskinen overvinde en stor gnidnings- modstand, kan man let frembringe en temperatur, der er højere end kedlens. På talrige måder kan man tilvejebringe en temperatur, der er højere end de medvirkende legemers temperatur. Dette kan ske ved gnidning, ved svingninger (mekaniske eller elektriske), ved kemiske processer, ved luminescens m. m., overalt er der degradation af energi, altså kompensation. 59. Taits anden indvending støttede sig til Maxwells mate- matiske behandling af den kinetiske luftteori, ifølge hvilken det antages, at molekylerne i en luftmasse har forskellige hastig- heder, og at temperaturen svarer til middelværdien af moleky- lernes levende kraft. Tænker man sig nu et luftfyldt rum delt i to dele ved en skillevæg, hvori der er små lemme, og forestiller man sig væsener (William Thomson kalder dem dæmoner), som kunde åbne en lille lem, hvergang et molekyl med stor hastighed kom derhenimod, da vilde man efterhånden kunne slippe de hur- tigste molekyler ind i det ene rum og efterlade de langsomste i det andet. Temperaturen vilde stige i det ene rum og falde i det andet, og varmen vilde således uden kompensation være gået fra et koldere til et varmere legeme. Medens Maxwell selv havde benyttet dette tankeexperiment til at vise nødvendigheden af den såkaldte statistiske fremgangsmåde ved behandlingen af slige emner i modsætning til den rent dynamiske, mente Fait, at denne proces måtte være absolut fældende for Clausius axiom. Clausius bemærkede hertil, at man aldrig kan komme til at virke på enkelte molekyler, men. altid har at gøre med et meget stort antal på een gang, og kun da kan man tale om varme og varmens virkninger. Hvilken varmemåler man end bruger, skal der et uhyre stort antal molekyler til, for