Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING
Forfatter: P. B. Freuchen
År: 1915
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 143
UDK: 5367
P. B. FREUCHEN
CAND. MAG.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
de varme lodningssteder optager varme fra det kogende vand,
afgiver de kolde lodningssteder varme til isen, altså sker der
samtidig en overgang af varme fra højere til lavere tempera-
turer, følgelig er der kompensation. En termosøjle eller et ter-
moelement kan sammenlignes med en dampmaskine, idet det
varme lodningssted svarer til kedlen, det kolde til kondensa-
toren. Lader man dampmaskinen overvinde en stor gnidnings-
modstand, kan man let frembringe en temperatur, der er højere
end kedlens.
På talrige måder kan man tilvejebringe en temperatur, der
er højere end de medvirkende legemers temperatur. Dette kan
ske ved gnidning, ved svingninger (mekaniske eller elektriske),
ved kemiske processer, ved luminescens m. m., overalt er der
degradation af energi, altså kompensation.
59. Taits anden indvending støttede sig til Maxwells mate-
matiske behandling af den kinetiske luftteori, ifølge hvilken
det antages, at molekylerne i en luftmasse har forskellige hastig-
heder, og at temperaturen svarer til middelværdien af moleky-
lernes levende kraft. Tænker man sig nu et luftfyldt rum delt i to
dele ved en skillevæg, hvori der er små lemme, og forestiller man
sig væsener (William Thomson kalder dem dæmoner), som kunde
åbne en lille lem, hvergang et molekyl med stor hastighed kom
derhenimod, da vilde man efterhånden kunne slippe de hur-
tigste molekyler ind i det ene rum og efterlade de langsomste i
det andet. Temperaturen vilde stige i det ene rum og falde i
det andet, og varmen vilde således uden kompensation være
gået fra et koldere til et varmere legeme. Medens Maxwell selv
havde benyttet dette tankeexperiment til at vise nødvendigheden
af den såkaldte statistiske fremgangsmåde ved behandlingen af
slige emner i modsætning til den rent dynamiske, mente Fait,
at denne proces måtte være absolut fældende for Clausius
axiom. Clausius bemærkede hertil, at man aldrig kan
komme til at virke på enkelte molekyler, men. altid har at
gøre med et meget stort antal på een gang, og kun da kan man
tale om varme og varmens virkninger. Hvilken varmemåler
man end bruger, skal der et uhyre stort antal molekyler til, for