Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

67 egentlige termokemi. Vi træffer her strax det vanskelige begreb affiniteten, som i tidernes lob er bleven brugt i forskellige be- tydninger. 67. I lang lid udviklede affinitetslæren sig i to retninger. Den ældste af disse er hævdet af Geoffroy (1718) og Bergman (1775). Efter denne betragtedes affiniteten mellem to stoffer som en kraft, hvis størrelse afhang af stoffernes natur og tem- peratur. En kemisk omsætning mellem flere stoffer skulde da ende med, at den stærkeste affinitet var tilfredsstillet, ligesom i et mekanisk system den större kraft overvinder den mindre. Hvis f. ex. stoffet A har större affinitet til B end til C, da vil B kunne trænge C ud af en forbindelse med A og selv træde ind i stedet: AC-f-B = AB-[-C Denne teoris formål var at danne affinitetstabeller, en for hvert stof, hvor stofferne var ordnede efter'störreisen af deres affinitet til vedkommende slof således, at hvert stof i rækken uddrev alle følgende af deres forbindelser, og omvendt ud- dreves af hvert foregående. Heri skjuler sig den forudsætning, at enhver kemisk proces forlober fuldstændig til ende, hvilket dog kun under visse betingelser er tilfældet. I almindelighed indtræder der en kemisk ligevægt. Hvad forstår man her ved ligevægt? I mekaniken betyder dette ord jo en rent statisk lige- vægt mellem kræfter. I andre dele af fysiken og i kemien an- vender man det samme ord om tilstande, hvor forskellige virk- ninger ophæver hinanden, og ligevægten er da ofte af dynamisk natur. Er et legeme i tempera turlige vægt med sine omgivelser, må man antage, at legemet gennem sin overflade sender ligeså megen varme ud, som det får ind. Har man et rum, hvor vand og vanddamp er i ligevægt med hinanden, betyder del ikke, af der hverken fordamper vand eller fortættes vanddamp, men al de to processer ophæver hinanden, så at der gennem hver cm- af overfladen går lige mange molekyler den ene og den anden vej. For en mængde kemiske omsætninger gælder det samme; der indtræder en slags ligevægt af dynamisk art, idet indbyrdes udvexlinger af smådele ophæver hinanden.