Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

68 68. Ethvert fysisk eller kemisk system af legemer vil, for- udsat at forandringer i det hele taget er mulige, stræbe hen- imod en ligevægtstilstand. Dersom systemet er rent mekanisk, vil det på grund af inertien kunne overskride ligevægtsstil- lingen og udfore periodiske svingninger. Er der gnidning eller andre modstande tilstede, bliver amplituden mindre og mindre, og tilsidst nås ligevægtstilstanden. I fysisk-kemiske systemer er forholdet et andet. Hvad der foregår her, sker imellem de mindste dele; for den enkelte smådel kan inertien selvfølgelig have betydning, men ikke for hele massens uordnede bevægelse. Derfor ser man aldrig en kemisk proces overskride ligevægts- stillingen og vende sig selv om, ligesom man ikke ser varmen svinge frem og tilbage mellem forskellige temperaturer. Var- men har ingen træghed (smign. elektriske svingninger). Begrebet kemisk ligevægt er förste gang fremsat af Berthollet (1803), som hævdede, at forløbet af en kemisk proces ikke alene afhænger af affiniteterne og af temperaturen, men også af de reagerende stofmængder. Lignende tanker var udtalte af Wenzel* (1777), som vilde måle de kemiske kræfter ved de hastigheder, hvormed de for- skellige stoffer frembringer ensartede virkninger. Kemisk ha- stighed eller reaktionshastighed defineres som den stofmængde, der omsættes i en tidsenhed. Wenzel viste ved sine forsøg, at syrernes virkning på metallerne var proportional med metallets overflade og med syrens koncentration. Berthollet, som var uafhængig af Wenzel, er den förste der experimentell har påvist, at de stoffer, der fremkommer ved en kemisk proces, ved deres tilstedeværelse hæmmer processens fremgang og tilsidst får den til at standse. Vi tænker os en opløsning, hvor der foregår dobbeltdekompositionen AB -\-CD ~ A C -pBI). Hvis alle 4 stoller er opløselige, indtræder der en til- stand, som afhænger af koncentrationerne. Hvis der derimod dannes uoploselige faste stoffer eller luftarter, vil disse skille sig ud fra oplosningen; derved bliver modstanden mod pro- Ostwald: Grundriss der allgemeinen Chemie, 3. Aufl., S. 291.