Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

FORORD Til fysikens vigtigste og mest omfattende love hörer termodynamikens to hovedsætninger. Medens den förste af disse, energisætningen, er let fattelig for enhver, der har nogen kendskab til fysiken, forholder det sig anderledes med den anden hovedsætning. For at blive fortrolig med denne må man undersöge dens indhold fra flere sider. Ofte fremtræder den i matematisk form, knyttet sammen med begrebet entropi, til hvis forståelse der kræves adskillige forudsætninger. Men heldigvis kan sæt- ningen udtrykkes på flere måder. At ikke alle slags energi er lige nyttige, eller at et naturfænomen aldrig helt lader sig vende om, er forskellige udtryk for den 2. hovedsætning. I den nyeste tid har man lært at be- tragte den 2. hovedsætning som en sandsynlighedssætning, idet man derved udtrykker, at ethvert naturfænomen er et skridt henimod en sand- synligere tilstand. Det har været mit formål i denne bog at give en fremstilling af de termodynamiske begrebers udvikling gennem tiderne og samtidig vise de to hovedsætningers betydning for fysiken og kemien. Adskillige emner, som behandles i enhver större lærebog i fysik, har jeg forbigået eller kortelig omtalt. Andre emner, som er lidet kendte, f. ex. Horstmanns betydning for den 2. hovedsætnings indförelse i kemien, har fået en ud- forligere omtale. Af de arbejder, hvor Helmholtz, Planck og Gibbs ind- forer nye termodynamiske funktioner, har jeg givet et kort udtog; funktio- nernes anvendelse er belyst ved nogle exempler. Det er mit önske, at bogen må kunne være vejledende for en og anden, som interesserer sig for termodynamiske emner. I et senere hefte agter jeg at skildre anvendelsen af Gibbs’ faselov. Kåbenhavn, September 1915. P. B. FREUCHEN