Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

84 hvor Kx er lig K gange en konstant faktor. 82. Til de reciproke processer hører alle dissociationer, både de termiske og de elektrolytiske. Opheder man salmiak, vil det afgive en damp, som delvis dissocieres i ammoniak og klor- brinte efter formlen N H4 C l H, + H C l Kaldes partialtrykkene for salmiakdamp, ammoniak og klor- brinte p, px og p2, fås P Lad os antage, at blandingen sammentrykkes, således at trykket bliver n gange så stort, samt at partialtrykkene voxer i samme forhold. Man får da brøken nPPnP som er stgrre n P end A,. Der er altså ikke ligevægt. Følgelig vil der ske en forandring, som består i at salmiakdampens partialtryk bliver större, de to andre partialtryk mindre. Dissociationen går tilbage. Dersom last salmiak er tilstede, er p konstant, og man får p^ — konstant. Er der intet overskud af bestanddelene tilstede, bliver pl=p>-, det samlede tryk bliver da konstant, kun afhængigt af tempera- turen. Tilsætter man overskud af en af bestanddelene, således at f. ex. p, bliver större, må p2 blive mindre, dissociationen går altså tilbage. Fjerner man et af dissociationsprodukterne, går det modsat, dissociationen fortsættes og bliver tilsidst fuldstændig. Opvarmes salmiak i nærværelse af natriumhydroxyd, som strax binder klorbrinten, bliver dissociationen fuldstændig allerede ved ret lav temperatur. Ganske lignende slutninger gælder for spaltningen af am- moniumsulfhydrat N Hi ■ S H N Hi + S K og af fosforpentaklorid PCI-, < > P C l3 -J- C L samt for en elektrolytisk dissociation som