Termodynamik
GRUNDTRÆK AF TERMODYNAMIKENS HISTORIE OG DE TO HOVEDSÆTNINGERS BETYDNING

Forfatter: P. B. Freuchen

År: 1915

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 143

UDK: 5367

P. B. FREUCHEN

CAND. MAG.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
86 gynder man fra först af med en blanding af n mol alkohol og 1 mol eddikesyre, får man A = --------—-------- (n — x) (1 — x) hvoraf x kan findes, da K er bekendt. 84. Et af Guldberg og Waages forsog bestod i at undersøge indvirkningen af kaliumkarbonat i vandig opløsning på ba- riumsulfat. Processen er reciprok og foregår således K2 C Os + Ba S O4 Z=± K2 S O4 + Ba C O3 Dette system består jo af en homogen opløsning og to faste stoffer, der i almindelighed betragtes som uopløselige; i virke- ligheden er de dog begge tilstede i opløsningen med meget ringe koncentrationer, og man får da for oplosningen k Cr c2 = k' Ci c2 idet Ci og c2 er koncentrationerne af K2CO3 og Ba S O4, Ci og c.> af K2 S Oi og Ba C Os. Da opløsningen er mættet med hensyn til B a S O4 og B a C O3, er c2 og C-, konstante, så at man får c/ — = konstant Ci I ligevægtstilstanden må forholdet mellem koncentratio- nerne al K2 S O4 og K2 C O3 altså være konstant, uafhængigt af begyndelseskoncentrationerne, hvilket forsøgene godtgjorde. Berthollet var af den mening, at den kemiske virkning af et uopløseligt stof var lig nul. Dette er rigtigt, dersom stoffet er fuldstændig uopløseligt; et glaskar f. ex., som ikke påvirkes af sit indhold, kan ikke have nogen indflydelse på den kemiske ligevægt i et system, der befinder sig indenfor dets vægge. Et stol, som kaldes uopløseligt, har i reglen en ringe opløselighed og optræder altså med en vis aktiv masse, der får indflydelse på tilstanden. (85. Vi vil nu betragte det almindeligste tilfælde og an- tage, at ih molekyler af Ai9 n2 molekyler af A2 o. s. v. sam- virker, hvorved der dannes n/ molekyler af A/, n2 molekyler