Aarsberetning Fra Det Kongelige Landhuusholdningselskabs Meteorologiske Comitee For 1864 1864

10 Denne Tavle fremviser iaar stor Uregelmæssighed i Sammenligning med den til- svarende for de foregaaende Aar; Cnrverne skjære hinanden 5 Gange og navnlig ere Forholdene i August, Januar og Februar det Omvendte af hvad de pleie at være, hvorimod de sædvanlige Elendommeligheder fremtræde i Juni, Juli og i Slutningen af Aaret. Nedslagets Mængde (Tab. XIII samt I-XII) afviger for hele Aaret ikke meget fra det Almiudelige; der synes ikke at vise sig nogen almindelig Lov for Fordelingen. Sjælland har havt stvrre Regnmængde end Jyllaud, Laudbohoiskolcn har iaar Maximum, medens Viborg har et mærkværdigt lavt Minimum; Il Tommer (ø: Halvdelen af Kjøbenhavns Middelregn- mængde) mindre end Lnudbohoiskvleu. Dette er samneget mere paafaldeude, som Forskjellen mellem de andre Stationers hele Negumaugde ikke er betydelig, hvortil kommer, at Viborg ifjor havde Mapmum. Foraarsmaanederne April og Mai have været meget torre, ligeledes Juli; men i August havde Sjællaud-Falster over dobbelt saa stor cu Regnmængde som sæd- vanlig, medens deu nordlige og vestlige Deel af Jyllaud (Smidstrup, Viborg, Tarm) havde det tort og deu ostlige Deel sædvanligt Nedslag, saa Negnmæugden i denne Maaued i en saa paafaldeude Grad er aftaget fra Tst mod Vest, at Luudbohoiskolen har havt 4 Gauge saa stor Negumæugde som Tarm og dobbelt saa stor som Skaarupgaard. September og Juni vare ligeledes meget fugtige paa alle de jydske og sjællandske Statwuer med Undtagelse af Viborg; i Mai faldt der ogsaa forholdsviis lidt Negu i Viborg og i April uæsten ingen; det sees klart, at dette Forhold har virket paa Varmen; ligesom det vist ogsaa har havt en kjendelig Ind- flydelse pan Vegetatioueu. Landhuusholdniugsselflabct har, som det ifjor berettedes, søgt at tilveiebriuge Oplys- ning om Skovenes Indflydelse paa Regnmængden, idet der ere Iagttagelser anstillede i Silke- borg-Frysettborg Skovegne i Jylland og i Fredcriksdals Skovegne i Sjælland. Disse Iagt- tagelser ere fortsatte iaar i de 7 Maaneder April—Octobcr. Desuden har Hr. Godsiuspecteur Kruse paa Samso havt den Forekommeuhed nt tilstille os Iagttagelser fra denne D, der ved sin Beliggenhed midt imellem Sjallaud og Jylland frembyder særlig Interesse, skjoudt der iaar ikke har mist sig ejendommelige Forhold. Iagttagelserne paa disse Steder ere nedenfor sammen- stillede med nogle af Hovedstationernes, hvorhos Stedernes Beliggenhed atter iaar for Over- sigtens Skyld gjeutages: i Jylland. Tarm, 9 Miil Sydvest for Silkeborg Skove, ligger i en flovlos Egn paa Grændsen af Heden og de frugtbare Egne ved Ringkjobiug Fjord; Gllldforhoved, to Miil Vest for Silkeborg i en bar og ode Hedeegn; (Skov) Silkeborg, i Nordkauten af Silkeborg Skove; (Skov) Rodbak, eu Miil Sydost for Silkeborg, midt inde i Skoven; Moilbcrk, to Miil Nord for Silkeborg, to Miil Vest for Fryseuborg i en saa godt som skovlos Egn paa Grændsen af Heden; Viborg, 4*/9 Miil Nord for Silkeborg i en saa godt som skovlos Hedeegn; Klllbygtlltt'd, to Miil Bst for Silkeborg, to Miil Sydvest for Fryseuborg, med nogle Smaaskove i Omegnen; (Skov) Kl'llghlund i Fryseuborg Skov, tre Miil Vestnordvest for Aarhuus; SklMtttpglMl'd, 2V» Miil Dst for Fryseuborg i en frugtbar, men temmelig skovlos Egn. Paa Samso: Ornslund.