De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

H. NIELSENS TOBAKSFABRIK I Hedenold og helt op i Middelalderen var der baade hos Munk og Menigmand altid megen Tale om sælsomme Urter, der kunde udrette Vidundere. Men ingen af disse har sikkert nogensinde i Virkning paa Menneskets Sind og Sans overgaaet den sælsomme Urt, som de første Amerikafarere hjembragte til Evropa, og som de med det indianske Ord kaldte Tobaken. Den har siden da erobret den gamle Verden og stolt hævdet sit sejrrige Herredømme i den ny — den er nu Mandens Tilflugt i Glæde og Sorg, hans Trøst og Tankevækker, og den er allerede godt paa Veje til at blive Kvindens med. I gamle Dage var det Snus-Tobaken, som var Favorit, men den er jo i vor Tid bleven næsten helt fortrængt, i hvert Fald herhjemme, af Skraa- og Røg-Tobaken, der atter i den sidste Menneskealder har faaet en slem Konkurrent i Cigaren, til Dels ogsaa i Cigaretten. Medens Raavaren endnu som oftest kommer fra dens Hjemstavn eller dog oversøisk fra — særlig er i Tidens Løb Planten med Held bleven overført til Orienten og det hollandske Ostindien (Sunda-Øerne) —, saa har de nævnte forskellige Bearbejdelsesmaader af Tobaken i Aarhundreder været drevne fabriks- mæssigt i Evropa. For Danmarks Vedkommende var det før Midten af forrige Aarhundrede dog væsentlig kun i Hertugdømmerne, at der fandtes en egentlig Tobaksindustri. Hvad der af Skraa, Røgtobak og Cigarer forbrugtes, var enten Importvarer eller blev fabrikeret i Flensborg eller de holstenske Stæder. Toldloven i 1863 tilstod under Hensyn hertil Tobaks- og Cigarfabrikationen en rimelig Beskyttelse, men Aaret efter brød den anden slesvigske Krig ud, og ved dens Udgang var Toldgrænsen flyttet fra Elben til Konge- aaen. Hermed var Hertugdømmernes Industri med et Slag spærret ude fra det konge- rigske Marked, og samtidig var der i denne Branche aabnet et nyt Felt for dansk Foretagsomhed. Og nu ser vi da ogsaa i de nærmeste Aar efter Krigen denne Chance blive udnyttet rundt om af driftige og resolute Mænd. Blandt disse den danske Tobaksindustris Pionerer indtager H. Nielsen en smuk og fortjenstfuld Plads. I Maj 1868 aabnede han sin Virksomhed som »Tobaksfabrikør« og Detaillist med en Medhjælp af 6 Skoledrenge. Nielsen havde lejet sig en lille Butik lige nede ved Frederiksbro — som bekendt den første Jernbro i Danmark —, hvorover Hovedlandevejen til Nyborg gaar, en den Gang særlig betydningsfuld Færdselsaare. Beliggenheden var saaledes god nok, og »Fabriken« havde han paa samme Sted — et Par beskedne Rum i et halvtags Baghus. Sindig og støt gik det nu fremad: om Efteraaret 1869 kom der en Svend og en Lærling til, og i Begyndelsen af 1871 udvidedes Virksomheden med 2 Spindeborde,