De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

ODENSE 83 besaaet med Rodfrugter (bortset fra Kartofler). 1876 var Rodfrugt-Arealet endnu kun 0,8 pCt, og i 1881 var det endelig vokset til 1,5 pCt eller 34,000 Tdr. Land. Men i 1896 var det allerede helt oppe paa 158,000 Tdr. Land (6 pCt.) og i 1901 288,000 Idr. Land (11 pCt.), hvoraf alene de 247,000 Tdr. Land med Foderroer (Runkelroer, Tur- nips, Kaalrabi og andre Foderroer). Der høstes nu o. 70 Mill. Tdr. Foderroer om Aaret eller 9—10 Gange saa meget som i Begyndelsen af 80erne; men siden da er der ogsaa kommet henimod 400,000 Stkr. Hornkvæg til og næsten 1 Mill. Svin! EN GROS EKSPEDITIONEN AF URTEFRØ Ja, nu bagefter staar det hele os saa klart, Statistiken viser det noksom; men i 1890 var Dæhnfeldt En af de Faa, som allerede paa Forhaand saa det, saa, hvad der vilde komme — og indrettede sig derefter. Paa dobbelt Vis: ej alene ved at skaffe sig paalidelige, af ham selv eller hans egne Folk kontrollerede Avlssteder i Udlandet, men ogsaa ved, hvad der især er det fortjenstfulde: at skabe Kontraktavl herhjemme, bidrage sit til at lære det danske Landbrug og de danske Frøhandlere at dyrke og bruge dansk Roefrø. Det kunde vel den Gang utvivlsomt have været fristende: rolig at blive i del en Gang betraadte Spor og tage den store og af sig selv stigende Detailhandels sikre Gevinst. Hvad Chr. Dæhnfeldt valgte, var til en Begyndelse en i Modsætning dertil vovelig og vanskelig Vej — det var netop det Indskud i Forretningen, hans Ungdom bragte: Foretagsomhed og Vovelyst, Initiativ og Mod til at tage Ansvar. En stor Op- gave var det, her laa for: der skulde findes paalidelige Frøavlere i Udlandet, opdrages