De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

HANDELSFIRMAET ELIAS B. MUUS 1 1828 tog en ung 23-aarig Mand ved Navn Elias B. Muus med »Smakken« fra . Sjælland til Fyn, aabenbart for at se sig om paa den fede, frugtbare 0 og finde et passende Sted at nedsætte sig. Nok er det, 1829 har han truffet sit Valg, det faldt paa den smukke, lille nordfynske Købstad Kjerteminde, der lige siden Odense Aas Udløb i Kattegattet 1572 blev »sat til« af en Vandflods Sandmasser havde været et af Odenses Udskibnings- steder — allerede 1588 hav- de den lille By sine »Korn- spiker« (-Magasiner) og 40 Skibe og Skuder i Fart for de Odense Købmænd. I denne By var der just nu en Købmandsgaard til Salg — og Elias B. Muus købte da Stedet og aabnede en Forretning. Bygningen var vel kun gammel, lav og uanselig efter Nutidsbegre- ber, men med sil Tegltag, sine lange Længer og store Rumforhold har sikkert Ejendommen synet godt nok i hine Tider, fattige ELIAS B. MUUS og forarmede som de var Kundernes egne Bo- liger, Bønderhusene, var gennemgaaende kun usle, lerklinede, sammensunkne Hytter med bitte smaa, fastnaglede Vinduer og ler- stampet Gulv, og ret me- get mere »Comfort« har de næppe krævet hos Køb- manden. Men hvad der derimod forbavsede Bønderne fra Kjerteminde Omegn saare, var, at samme Købmand selv var slig en purung Mand som Elias B. Muus, lige i Midten af Tyverne. Den Gang stod nemlig Provinskøbmanden for Bondebefolkningen som en Mand, man uvilkaarlig saa op til, noget af et højere Væsen: til ham solgte man sit Korn, hos ham købte man sit Kram, ja fik overhovedet alt, hvad der gav Livet lidt Kulør og Fornøjelighed, af ham laante man endelig, naar det blev nødvendigt, han var ej alene Forsyner og Aftager, men ligefrem Bankier — og som Følge af alt dette tillige en Slags faderlig Raadgiver, man i det hele taget tyede til, naar det kneb. Men slig en Person forestiller man sig naturligvis paa Forhaand som en ærværdig, skægget Skikkelse — intet Under derfor, at en ældre Bondemand, der i sit hvide Vadmelstøj med Knæbenklæder kom trinende ind i Kontoret for at se sin nye Køb- mand og saa fik Øje paa den skægløse Yngling, højst bestyrtet udbrød: »Nej dog! er det vor nye Fa’er.« Men det var virkelig deres »nye Fa’er«, trods sine unge Aar den rette Mand til at varetage sine Kunders Tarv og netop kun derigennem sin egen: han forstod straks,