De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

3 118 EJENDOMMEN 1 KJERTEM1NDE hvorhen Tiden bar, og handlede, drev sin Handel, derefter. Op igennem Tyverne havde Kornhandelen nærmest været betragtet som et blot Middel til at skaffe Afsæt- ning fra Butiken — Bonden tog selv »det bedste og forreste Korn fra til Udsæd og til Husholdningen, og med det bagerste, letteste og svangeste, fuldt af Avner, Ukrudts- frø og Støv, be- talte han sin Gæld til Køb- manden, dersaa paa sin Side ba- re sørgede for at faa godt Maal for derigennem at faa sit Tilgode- havende.« Bon- den havde i Vir- keligheden hel- ler ingen syn- derlig Grund til ved denne Tusk- handel at søge sin Vare forbed- ret, thi enten den var god el- ler slet, fik han den afregnet til den samme usle Pris Aar ud og Aar ind. Men heri kom der netop nu en For- andring: samme Aar som Muus tager til Fyn, faar England en liberalere Told- lov, Udførsel fra Danmark til det- te Land bliver derigennem mu- lig, og paa Grund af en Række sammenstødende Forhold begyndte i den derpaa følgende Tid Kornpriserne at stige stærkt. Under disse Omstændigheder blev det fordelagtigt at udføre Korn, naar man kunde fremskaffe virkelig gode, prissvarende Kvaliteter — hidtil havde dansk Byg og Havre paa Hamborgs Kornbørs figureret nederst paa Prislisten under Rubriken »skiden Sæd«. Heri maatte der nu ske en Forbedring, og de fremmelige danske Købmænd kom derfor efterhaanden ind paa at købe Kornet efter Vægt og gøre Forskel med Betalingen efter Kornets Kvalitet, ELIAS B. MUUS